Røg joint på bænk og fik hash beslaglagt.​

En cyklende patrulje fra Østjyllands Politi fik mandag kl. 13.05 øje på en person, som sad og røg en joint på Schaldemosevej i det centrale Randers, fortæller døgnrapporten.

Det viste sig at være en 37-årig mand, der blev sigtet for at have overtrådt loven om euforiserende stoffer.

Under en ransagning af hans nærtliggende bopæl fandt politiet yderligere en mindre mængde hash samt nogle psilocybin-svampe, som blev beslaglagt med henblik på senere konfiskation og destruktion.

kijo