To partier foreslog at sende det, de kalder en »upopulær sag«, i høring, inden det godkendes politisk. Det valgte et enigt byråd at bakke op om.

AF CECILIE BISGAARD

Hvor ofte skal ældre og andre borgere, der ikke selv kan klare det, have vasket deres tøj?

Det er politikerne i Randers Byråd lige nu ved at tage stilling til. På seneste byrådsmøde var det egentlig målgruppen og specifikationer, der skulle godkendes, men sagen endte helt anderledes.

For før de overhovedet nåede til det punkt på dagsordnen, tog borgmester Torben Hansen (S) sagen op.

»Forud for mødet er det forslået, at sagens sendes i høring i Ældre- og Handicaprådene, inden vi behandler den i byrådet. Det, synes jeg, vi skal følge,« sagde han.

Det var der ingen indvendinger mod.

Håber forslaget droppes

Det var Velfærdslisten og SF, der tre dage før byrådsmødet stillede ændringsforslaget, som et enigt byråd altså godkendte.

»Jeg er glad for, at byrådet nu vil høre, hvad handicaprådet og ældrerådet mener. Jeg håber, at det vil føre til, at forslaget droppes,« siger Kasper Fuhr Christensen (Velfærdslisten) i en pressemeddelelse og fortsætter:

Artiklen fortsætter under billedet

Kasper Fuhr Christensen (Velfærdslisten) og SF stillede et forslag om at sende sagen i høring endnu en gang. Det gik et enigt byråd med til. Arkivfoto

»Det er ikke rimeligt, at ældre og mennesker med handicap ikke kan få hjælp til at vaske og tørre tøj, der ikke kan holde til en tur i tørretumbleren. Helt almindelige tekstiler som for eksempel uld, bomuld og hør kan ikke holde til tørretumbling. Det er en altså en helt normal garderobe, som man ikke kan få hjælp til at få vasket, hvis forslaget vedtages.«

Sagen har tidligere været i høring i de to råd, men dengang fremgik det tilsyneladende ikke, at der med forslaget i fremtiden ikke vil kunne ydes hjælp til tøj, der ikke kan tørretumbles.

En 28-dages-garderobe

I den sag, som nu er sendt i høring, er der lagt op til, at tøjvask hos de borgere, der ikke selv kan klare den opgave, i fremtiden kommer til at foregå uden for hjemmet. Det betyder, at primært de borgere, der bor et sted med vaskekælder eller fællesvaskeri uden for boligen, vil få hentet deres vasketøj hver 14. dag, og tøjet vil så blive leveret tilbage vasket og foldet 14 dage senere.

Sagen har været behandlet i Omsorgsudvalget to gange, og begge gange har Kasper Fuhr Christensen og Lars Axel Nielsen (LA) stemt imod.

»Det er ikke et valg. Man kan vælge, om man vil have vasket tøj ude, ellers kan man kun fravælge at få vasket tøj, og det er helt forkert,« har Liberal Alliance-politikeren tidligere sagt til Din Avis.

Kasper Fuhr Christensens grunde til at stemme imod er nogle lidt andre.

»Vi finder, at det er er et stort problem, at man skal sende tøj afsted hver 14. dag og så vente 14 dage på at få det igen. Det betyder, at man skal have en garderobe, der kan dække 28 dage på tværs af sæsoner, og det er der mange, der ikke har. Det ville jeg heller ikke selv have. Derfor mener jeg ikke, at det er rimeligt at kræve, at de ældre skal have det,« har han tidligere sagt til Din Avis.

Han slog ved samme lejlighed fast, at hvis løsningen om at vaske tøj uden for hjemmet foregik i intervaller af syv dage i stedet for to uger, så kunne han godt acceptere det.

»Men jeg vil ikke sige ja til at forringe forholdene for de ældre så meget,« sagde han.

FAKTA: Tøjvask uden for hjemmet

Et renseri afhenter og leverer tøj hver 14. dag på borgerens adresse.

Fordele:
Vaskeriet overtager ansvaret for defekter i vasket tøj og tøj, der bliver væk
Vaskeriet overtager transporten af tøjet
Borgerne slipper for uforudsete udgifter til ny vaskemaskine/tørretumbler
Mulighed for tilkøb af tøjrens
Øget bæredygtighed, da vaskeriet sikrer, at der vaskes i nye og effektive maskiner, og at disse er udnyttet effektivt
Tøjet bliver mere rent, da vaskeriet efterlever andre standarder for at forebygge smitte
Frigør ressourcer i hjemmeplejen ved at fjerne en opgave

Ulemper:
Borgerne får ventetid på at få rent tøj retur (tøjet leveres retur 14 dage senere, når det næste vasketøj afhentes)
Nogle borgere vil være nødt til at anskaffe sig mere tøj for at have tøj nok
Borgerne vil ikke selv kunne varetage enkelt-dele af opgaven
Borgere med egen vaskemaskine vil ikke længere få hjælp til at benytte maskinen. De vil i stedet blive opkrævet en egenbetaling

Kilde: Randers Kommune