Der er mange ting, der er vigtige at undersøge, inden du køber en brugt bil. Hvis du er midt i et bilkøb, er det derfor vigtigt at træde på bremsen, indtil du har undersøgt disse ting nøje.
Er du i tvivl om, hvad du bør undersøge, inden du køber en bil, er du havnet på den rette side. Herunder bliver du nemlig præsenteret for en række punkter, man altid bør tjekke op på, inden man takker ja til en bil.
Undersøg om der er pant i bilen
Det er meget vigtigt at undersøge, om der er pant i bilen. Køber du en bil med pant i, er det dig, der hæfter for denne gæld. Derfor kan du risikere, at bilen bliver afhentet af kreditor, hvis gælden ikke indfries.
Den bedste måde at undersøge, om der er pant i en bil, er ved at bede om bilens nummerplade.
Dermed kan du lave et nr plade tjek, hvor det vil fremgå, om der er pant i bilen.
Har sælger opgivet korrekte informationer?
Du skal selvfølgelig også sikre, at sælger faktisk har opgivet korrekte informationer. Det er desværre ikke uset, at sælgere forsøger at gøre deres bil mere attraktiv med falske informationer.
Heldigvis kan de ikke ændre på de faktiske informationer om bilen, som du kan tilgå, hvis du slår nummerpladen op. Derfor er det også meget vigtigt at gøre dette.
Er brændstoføkonomien god?
En bil kan sagtens virke som et godt køb, fordi den har en lav pris. Faktum er dog, at det nemt kan vise sig at blive et dyrt bekendtskab, hvis den ikke har en god brændstoføkonomi.
Inden du køber en bil, bør du derfor undersøge dens brændstoføkonomi. Dette kan du også nemt gøre ved at slå nummerpladen op, da du dermed vil blive præsenteret for data om, hvor langt bilen kan køre pr. liter brændstof.
Hvad koster den i grøn ejerafgift?
På lige fod med brændstoføkonomien, så kan man få sig en grim overraskelse, når den første regning på grøn ejerafgift dumper ind ad brevsprækken. Det er nemlig ikke alle biler, der er lige billige på dette punkt.
Af denne grund er det naturligvis også noget, du skal sørge for at undersøge, inden du køber en bil. Det er dog ikke kun gældende i tilfælde af, at det er en brugt bil, men også, hvis du har i sinde at købe en fabriksny bil.