Jørgen Andersen, Stenaltvej 6 8930 Randers NØ
Når der sker byfornyelse i Randers Kommune, bør vi hver gang satse på at forskønne vores by og kommune med flot arkitektur, pæne bygninger og attraktive grønne områder. Det er desværre ikke tilfældet i dag.
Det er som om vi bare lader stå til, alt efter investorenes interesse.
Det gælder specielt i de nye boligblok områder der skyder op i Randers i disse år. Alt for tæt byggeri på alt for lidt plads, med ingen mulighed for leg og ude liv i grønne områder.
Det er som om Randers kommune bare ønsker at få noget klasket op i en fart. Så er man ligeglad med, hvordan byggeriet og omgivelserne ser ud.
Efter min opfattelse skal vi i Randers Kommune hele tiden tænke på at forskønne vores by og landområder, så Randers ikke bliver en arkitektonisk losseplads.
Det sidste har vi et grelt eksempel på i Sporbyen i Randers, hvor man midt i et boligblok område har ladet opføre et garageanlæg der mest af alt ligner en moderne ko eller svinestald.
Det stikker i den grad af fra det øvrige byggeri og vil skæmme området de næste hundrede år.