Regeringen og støttepartierne har indgået aftale om at tilføre kommunerne 500 millioner kroner til mere pædagogisk personale i landets daginstitutioner. Randers får 8,1 million kroner – dertil skal lægges de 28,8 millioner, der skal fordeles over fire år, som kommunen fik for godt 14 dage siden

 

De mange penge luner i kommunebudgettet, fortæller formand for Børn- og Skoleudvalget Anders Buhl-Christensen (V).

“Ekstra hænder i daginstitutionerne var på ønskesedlen i efterårets budgetforhandlinger, men der var simpelthen ikke penge til det. Derfor glæder det mig meget at regeringen nu ser, at vi er udfordret her i Randers og ja også i det andre kommuner”, siger han.

De 28,8 millioner er øremærket til 11 specifikke institutioner, der er udfordret på sårbare og udsatte børn. De skal fordeles til og med 2022. Midlerne tildeles fra Børne- og Socialministeriets pulje ”Flere pædagoger og pædagogiske assistenter til institutioner med mange 0-2 årige sårbare og udsatte børn”.

De er øremærket til at ansætte flere pædagoger og pædagogiske assistenter i de enkelte daginstitutioner, eller til at hæve timetallet for institutionens nuværende pædagoger og pædagogiske assistenter.

De nye midler på 8,1 millioner kroner skal fordeles ligeligt mellem kommunens institutioner som det ser ud nu. Men dette forhandles der stadig om i folketinget. Men det er sandsynligt, siger direktør for Børn og skole i Randers kommune Michael Maaløe.

“Og så skal vi bare fordele pengene mellem institutionerne. Hvis der skal laves en anden fordeling skal vi have politikerne ind over, men det ligger altså ikke fast endnu. Derfor kan han heller ikke sige, hvor mange hænder der kommer i det enkelte institutioner. Men vi ved at pengene udelukkende går til kommunale institutioner og altså ikke private”.

8,1 millioner svarer til 15-20 fuldtidsmedarbejdere alt afhængig om de er pædagogiske assistenter, medhjælpere eller pædagoger og så skal det bestemmes om nogle af de eksisterende medarbejdere skal op i tid eller om der skal ansættes flere på deltid eller fuldtid.

“Det arbejde går i gang snarest muligt”, fortæller han.

Institutionerne er lige nu ved at ansætte flere medarbejdere til de 11 institutioner, der har fået øremærket penge. Derfor kommer der til at gå nogle måneder, før der kan ansættes flere pædagoger og medhjælpere.

“Vi skal passe på, at vi ikke kommer til at oversvømme markedet, men jeg kan fortælle at ansættelserne sker så hurtigt det er muligt”, siger Michael Maaløe.

 

Succes for institutioner

Randers har gennem flere år været udfordret med dårlig normering i institutionerne, men på et punkt går det godt trods dette faktum.

“Vi er den kommune i landet der har flest grønne flag og vi har set beviser for at udeliv og aktiv brug af uderum har en positiv indvirkning på sårbare børn. For eksempel har vi to børn, der netop er taget ud af en diagnose, sandsynligvis fordi de er ude i naturen”, fortæller Anders Buhl-Christensen (V).

Derfor har kommunen netop fået tilknyttet en  PhD fra Syddansk Universitet, der skal dokumentere effekten af udeliv blandt små børn.

“Og nej de penge tages ikke fra de midler vi får fra regeringen – vi har fået den studerende kvit og frit fra Universitet”, siger Anders Buhl-Christensen.

I Randers kommune er der 6000 børn i alderen 0-6 år.

Regeringen kræver at der holdes revision med de 8,1 millioner kroner. Derfor skal kommunen også have en revisorpåtegning når året er omme, for at se at pengene faktisk er brugt til flere hænder.

“De penge får vi ikke ekstra. De skal tages fra de 8,1 million kroner”, siger direktør i Børn og Skole Michael Maaløe

 

De institutioner der allerede har fået 28,8 millioner er:

  • Børnehuset Bjerregrav
  • Børnehuset Hørhaven
  • Børnehuset Midgaard
  • Børnehuset Lindehuset
  • Huset Nyvang
  • Børnehuset Lervangen
  • Vuggestuen Firkløveren
  • Vuggestuen Grønnegade
  • Vuggestuen Minimax
  • Platangården (selvejende daginstitution)
  • Børnehuset Asavænget (privat daginstitution)

 

På landsplan

Midlerne blev afsat i finansloven for 2020, og med den netop indgåede aftale påbegyndes det normeringsløft, der skal føre til lovbundne minimumsnormeringer.

Der skal være mere pædagogisk personale i landets vuggestuer og børnehaver, så børnene kan få en bedre hverdag. Regeringen har sammen med Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet aftalt at udmønte de 500 millioner kroner i 2020, der med finansloven blev afsat til bedre normeringer. Midlerne skal bruges til at ansætte pædagogisk personale i vuggestuer og børnehaver. De afsatte midler muliggør ansættelse af mindst 1.050 fuldtidsansatte pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere i daginstitutionerne. Aftaleparterne har ønsket at lave en hurtig og ubureaukratisk udmøntningsmodel. Derfor tildeles kommunerne pengene direkte uden forudgående ansøgning. Det bliver et krav, at midlerne ligger ud over de allerede vedtage kommunale budgetter for 2020. Der skal således ske et løft af området.

”Med den her aftale tager vi de første vigtige skridt til en bedre kvalitet i landets daginstitutioner. Der skal være flere pædagoger, pædagogiske assistenter og medhjælpere, så børnene får den opmærksomhed, de har fortjent,” siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

“Alle børn skal have en god start på livet. Nu retter vi endelig op på års besparelser på vores børn, når vi begynder et massivt løft af daginstitutionerne, som skal kunne mærkes alle steder. Vores børn skal have flere voksne i vuggestuerne og børnehaverne, som kan lege med, trøste, udfordre og spejle dem. Dem kan de nu gå i gang med at ansætte ude i institutionerne,” siger Anne Sophie Callesen, børneordfører for Radikale Venstre.

”Nu kommer der en halv milliard kroner ud, så kommunerne kan gå i gang med at indfase minimumsnormeringer, og vi sender dem ud på en måde, hvor kommunerne med revisor og regnskab skal påvise, at de bruger dem på mere pædagogisk personale. Det er godt, for det betyder, at vores børn allerede snart vil kunne mærke et løft i daginstitutionerne,” siger Jacob Mark, børneordfører for Socialistisk Folkeparti.

”Det er godt, at vi med aftalen giver kommunerne mulighed for hurtigt at få omsat de første 500 millioner kroner til mere pædagogisk personale. Det skal allerede i år kunne mærkes, at der er blevet lidt mere tid til børnene ude på den enkelte daginstitution,” siger Jakob Sølvhøj, børneordfører for Enhedslisten.

“For første gang i mange år sker der et reelt løft af børneområdet. Hvad der også i den grad var på sin plads. Tillykke til både pædagoger, forældre men ikke mindst dem det hele handler om: Vores mindste borgere – børnene,” siger Uffe Elbæk, børneordfører for Alternativet.

Der blev på finansloven for 2020 afsat 500 millioner kroner til bedre normeringer i 2020. Aftalen er, at det tal stiger til 1,6 milliarder kroner i 2025, så kommunerne løbende kan begynde at hæve normeringerne. Midlerne i 2020 bliver fordelt imellem kommunerne efter, hvor mange 0-5 årige børn kommunen forventes at have.