På mandag skal Økonomiudvalget tage stilling til, om Randers Kommune skal anke dommen i sagen om omkonstitueringen af byrådet i sommeren 2015.
I sidste uge afgjorde retten i Randers, at omkonstitueringen, der kostede tre politikere deres formandsposter, var ugyldig.
Kommunens advokat har undersøgt mulighederne for at anke sagen til landsretten og konkluderer ved nærmere undersøgelse, at sagen kan ankes uden Procesbevillingsnævnets tilladelse.
På forhånd tegner der sig et flertal for ikke at anke.