Siden januar har Alkohol & Samfund og TrygFonden for fjerde år i træk stået bag Respektkampagnen, der sætter fokus på, at flere skal have hjælp til deres alkoholproblemer
Kampagnens budskab er, at man får anerkendelse og det gode familieliv tilbage, hvis man gør noget ved sit alkoholproblem. Der går i gennemsnit 10 år, før en person med alkoholproblemer går i behandling – en tid, der kan være smertelig både for dem, der drikker for meget og for dem, de holder af.
I år har Respektkampagnen haft særlig fokus på de 122.000 danske børn og unge, som vokser op i et hjem med alkoholproblemer, og det er netop det, som projekt BRUS beskæftiger sig med.
BRUS står for Børn og unge i familier med RUSmiddelproblemer. Det er et projekt, der foreløbigt skal køre i fire år i 11 midtjyske byer – herunder Randers – og pt. har projektet været i gang i cirka halvandet år. I den periode har 130 børn og unge været igennem et forløb på BRUS i Randers, hvilket er et særdeles positivt resultat. Projektet er målrettet børn og unge under 25 år, hvor en eller begge forældre har et stof- eller alkoholproblem.
Projektet er forankret i Rusmiddelcenter Randers, og som barn eller ung kan man henvende sig direkte til Rusmiddelcenter Randers via telefon, e-mail og chat-funktioner på projekt BRUS´ hjemmeside.
Projekt BRUS’ mål
Hvert tredje barn, som vokser op med en forælder, som drikker for meget, udvikler selv et misbrug senere hen i livet. Blandt unge opvokset i hjem med alkoholproblemer er der dobbelt så mange, som skader sig selv, har tanker om eller forsøger selvmord i forhold til unge uden alkoholproblemer derhjemme.
Det primære mål med BRUS er, at hovedparten af børn og unge i målgruppen opnår en bedring psykisk, fagligt, socialt og familiemæssigt.
På lang sigt ønsker projektet at bidrage til, at børn og unge i BRUS tager en ungdomsuddannelse på samme niveau som øvrige unge i kommunen, at børn og unge i BRUS får en tilknytning til arbejdsmarkedet på samme niveau som øvrige unge, at børn og unge i BRUS ikke hyppigere udvikler sociale eller psykiske problemer end andre unge, og at børn og unge i BRUS ikke hyppigere udvikler problemer med misbrug end andre unge. Derudover ønsker man at medvirke til at bryde tabu i forbindelse med det at vokse op i familier med rusmiddelproblemer.
Dette forsøger man blandt andet at opnå i BRUS Randers ved at tilbyde børn og unge individuelle og familiesamtaler samt gruppeforløb.
Et forløb hos BRUS Randers
Det er gratis for børn og familier at komme på BRUS – og det er uvisiteret, hvilket vil sige, at man ikke først skal igennem flere kommunale instanser og læger osv. Man kan bogstaveligt talt komme ind lige fra gaden, da der heller ikke er en venteliste.
”For nogle børn og unge kan det være rigtig svært at åbne op og fortælle om, hvad der sker i en familie, hvor stof eller alkohol fylder for meget,” forklarer Heidi Birch Jakobsen, som er en af de to projektmedarbejdere i BRUS Randers.
Dette kan blandt andet afhjælpes ved at deltage i gruppeforløb. Der har været 7 gruppeforløb i Randers i den tid, BRUS har eksisteret, og det har været en stor succes, da det hjælper børnene at være sammen med andre, som kender præcis det, som man selv går igennem. Grupperne har været aldersopdelt, og børnene får talt om deres forskellige oplevelser med forældrenes drikkeri, og de hører hinandens historier.
”Vi oplever, at børnene efter gruppeforløbet har fået det meget bedre med sig selv, og at de pludselig har meget mere overskud til for eksempel skolearbejde – de bliver mere fokuserede og koncentrerede i skolen, når de ikke skal have deres tanker alle mulige andre steder i forbindelse med forældrenes drikkeri. For dem hjælper det at høre, at der faktisk findes andre børn med præcis de samme daglige udfordringer. De finder ud af, at de ikke er alene,” siger Heidi Birch Jakobsen. Hun fortsætter:
”Hos os er der mulighed for at tale om det og få sat ord på situationen. Mange har jo aldrig fortalt om deres problemer til andre, fordi de synes, det er pinligt. Nogle gange mangler de simpelthen bare sproget til at fortælle om, hvad de oplever i deres familie, og her hjælper det at høre andre fortælle deres historier. Og pludselig kan de sige ”jamen det er jo præcis det samme, jeg oplever!”
Hvis man ikke har lyst til at være i et gruppeforløb, kan man sagtens nøjes med at komme til individuelle samtaler og familiesamtaler hos BRUS.
Lærer at søge hjælp
BRUS er primært til for at hjælpe børnene og give dem nogle redskaber til, hvordan de selv kan tackle forholdene derhjemme og sekundært for at få forældrene i behandling. Hos BRUS vil man nemlig meget gerne involvere forældrene for eksempel ved at have dem med til familiesamtaler og få dem motiveret til behandling, idet det selvfølgelig er et ønskescenarie for alle parter, når det lykkes at få forældrene i behandling.
Børnene lærer at blive bedre til at sige fra overfor deres forældre og ikke lade sig gå på af deres drikkeri i samme omfang som tidligere. De lærer om sig selv, og hvem de er.
”Dette har stor betydning, da det ofte er sådan med ”antennebørn”, at de er fantastisk gode til at føle og fornemme andre folks humør, sindstilstand og stemninger, men de er ikke i stand til at føle sig selv,” forklarer Heidi Birch Jakobsen.
En anden meget vigtig ting, børnene lærer i BRUS, er, at de kan søge hjælp. Der er steder, hvor de kan få hjælp, og det er okay at række hånden ud og bede om den hjælp.
En stor fordel ved BRUS er desuden, at man altid kan komme igen, selvom ens sag er blevet afsluttet, hvis man får behov for hjælp på et senere tidspunkt.
Der er også mulighed for at få medarbejderne fra BRUS ud på skolerne til foredrag, så lærere og pædagoger kan blive opmærksomme på, hvilke signaler de skal holde øje med, da det således bliver muligt med en tidligere indsats overfor de berørte børn.