Kørekortet var allerede taget, der var amfetamin i bilen og så var manden påvirket af stoffer.

Natten til torsdag​ kom en 35-årig mandlig bilist kørende på Hadstenvej i det sydlige Randers, da han i krydset ved Danish Crown Vej blev standset af en patrulje fra Østjyllands Politi og testet positiv for amfetamin og cannabis.

Han blev derfor sigtet for narkokørsel og anholdt, fortæller Østjyllands Politi.

Det må have givet manden en slem hovedpine. For foruden sigtelsen for narkokørsel blev den 35-årige også sigtet for at køre bil uden gyldigt kørekort og for besiddelse af narko, da han under en ransagning af køretøjet blev fundet i besiddelse af en mindre mængde amfetamin.

kijo