Spejling og tilknytning til almenområdet er vigtigt for specialelever, viser ny evaluering. Derfor mener Randers-skole, det er på tide, de får overbygningen tilbage.
AF CECILIE BISGAARD
I den nye evaluering af specialklasserækkerne på de kommunale folkeskoler er der syv anbefalinger, som BDO, der har foretaget evaluering, mener, at Randers Kommune skal bruge til at gentænke området. De lægger blandt andet vægt på en anderledes visitationsproces og antallet af matrikler.
To af de syv anbefalinger handler om specialelevernes tilknytning til det almene område. En af anbefalingerne er, at man styrker tilknytningen og spejlingen til det almene område. Det er vigtigt, mener både elever, forældre og personale. Der er nemlig stor forskel fra skole til skole, om specialeleverne oplever at være en del af skolens fællesskab.
Derfor anbefaler BDO, at der på de skoler, der har en specialklasserække, er både special- og almenklasser på alle klassetrin. På den måde kan man nemlig helt eller delvist udsluse elever til almenområdet. Eller nogle specialelever, der har brug for flere udfordringer, kan få lov til at tage enkelte fag i en almenklasse.
Stikker ud på ét punkt
”På nuværende tidspunkt er der en enkelt skole, hvor der kun er specialklasser i udskolingen,” skriver BDO i evalueringen. Den skole er Østervangsskolen.
Østervangsskolen mistede ved skolestrukturreformen sin 7., 8. og 9. årgang. Skolen tilbyder lige nu kun 0. til 6. klasse i almenafdelingen. Men på specialområdet tilbyder skolen fra 0. til 10. klasse. Faktisk er skolen i Randers den folkeskole, der har flest børn i deres specialklasserækker.
Artiklen fortsætter under faktaboksen
FAKTA: Folkeskoler med specialklasser
Bjerregrav Skole: 10 pladser (seks ledige)
Blicherskolen: 32 pladser (en ledig)
Grønhøjskolen: 56 pladser (fire ledige)
Hornbæk Skole: 24 pladser (overbelægning på en)
Korshøjskolen: 20 pladser (otte ledige)
Kristrup Skole: 24 pladser (nul ledige)
Langå Skole: 56 pladser (nul ledige)
Nørrevangsskolen: 16 pladser (to ledige)
Tirsdalens Skole: 24 pladser (nul ledige)
Østervangsskolen: 64 pladser (nul ledige)
I alt: 326 pladser (22 ledige)
Kilde: Evaluering af specialklasserækkerne (udtræk lavet 18. november 2022)
»Vi har en velfungerende specialafdeling på Østervang. Den får stor ros af både forældre og elever,« siger skolebestyrelsesformand på Østervangsskolen, Louise Lønstrup Lund, og fortsætter:
»Vi har hele tiden sagt, at vores specialelever bør have nogen at spejle sig i. Det er vigtigt for deres udvikling og det at føle, at de hører til. Når vi holder skolefester, så står der nogle 9. og 10. klasse-elever og har ikke rigtig nogen at spejle sig i. Sådan er det også til idrætsdage – og i bare det at være teenager.«
»Det er helt forkert«
I et længere stykke tid har Østervangsskolen kæmpet for at få deres udskoling tilbage. I maj sidste år sendte skolebestyrelsen en ansøgning til Randers Kommune, hvor de bad om lov til fra august 2023 gradvist at genoprette deres udskoling. Det sagde Skole- og Uddannelsesudvalget i september nej til.
Men den beslutning var Bjarne Overmark (Beboerlisten) og Bo Ratz (NB), så utilfredse med, at de begærede sagen i byrådet. Her blev det også til et nej. Ti politikere stemte for, men resten af byrådet stemte imod.
Artiklen fortsætter under faktaboksen
FAKTA: De syv anbefalinger
1. Mere homogen elevsammensætning: børn med samme behov for støtte samles i de samme klasse i stedet for at blive spredt ud over hele kommunen.
2. Robuste faglige miljøer: BDO anbefaler, at man på sigt arbejder hen imod færre matrikler og dermed reducerer antallet af skoler med specialklasserækker for at skabe mere robuste faglige miljøer.
3. Tilknytning og spejling til almen: der viser sig tydelige forskelle på tværs af skolerne i forhold til, om specialeleverne oplever at være en del af et fællesskab og ser almenelever i hverdagen og/eller inddrages i begivenheder.
4. Special- og almenklasser på samme skole på alle klassetrin: Østervangsskolen har i dag ingen udskoling på almenområdet. Men det har de på specialområdet. Børn fra specialområdet har derfor ikke gode muligheder for at tage enkelte fag i almene klasser eller blive udsluset.
5. Nuanceret visitationsprincip: BDO anbefaler, at geografi og nærhed ikke længere skal være det afgørende parameter.
6. Kompetenceopbygning og videndeling: at favne alle målgrupper, som personalet skal lige nu, stiller høje krav til deres kompetencer, og det pædagogiske personale skal derfor klædes bedre på.
7. Økonomisk tildeling: I den nuværende praksis eksisterer ikke en retfærdig økonomisk tildeling til specialklasserækkerne. Randers Kommune tilbyder på nuværende tidspunkt ikke sammeserviceniveau til sine elever på tværs af de ti skoler, der har specialklasser.
Skolebestyrelsesformanden har tidligere sagt til Din Avis, at det nej ikke betød, at hun var færdig med at kæmpe for en udskoling – og sådan forholder det sig stadig.
»Hele evalueringen taler ind i det, vi tidligere har sagt. Det er helt tydeligt på flere parametre, at det er helt forkert, at vi ikke har en overbygning. Rapporten nævner, at der kun er en skole, hvor der kun er specialklasser i udskolingen, og det er Østervang. Derfor skal den tilbage hurtigst muligt,« siger Louise Lønstrup Lund.
Kan kun gå for langsomt
Skolebestyrelsesformanden understreger, at de allerede har et velfungerende specialområde på skolen, men at det kan blive endnu bedre, hvis de også får en udskoling på almenområdet.
»Vi vil gerne støtte vores specialelever, som er nogle dygtige og gode unger. Så lad os få en overbygning, så de har nogen at spejle sig i. Vi kan løse meget ved at få den tilbage. Læring for specialeleverne men også tryghed og trivsel for almeneleverne – det vil være til gavn for vores unger i både special- og almenafdelingen,« siger Louise Lønstrup Lund og fortsætter:
»Vi synes, hele evalueringen taler for, at vi skal have en overbygning, så det kan kun gå for langsomt.«