Randers Dyrehospital har vundet Initiativprisen til Årets Klinik 2024 for deres onboarding-program for nyuddannede dyrlæger.

Det er ikke let at være ny dyrlæge i job. Der er hurtigt meget ansvar og ting, man skal kunne på egen hånd uden megen praktisk erfaring fra uddannelsen, og så er arbejdstiderne svære at få til at hænge sammen med et familieliv. Derfor falder mange nyuddannede dyrlæger hurtigt fra, når de kommer ud på arbejdsmarkedet i en klinik.

Den tendens har Randers Dyrehospital tænkt sig at vende, og det har de nu vundet en Årets Klinik 2024-pris for.

Initiativprisen blev uddelt til Den Danske Dyrlægeforenings årsmøde, hvor dyrlæger fra hele landet har kunne stemme.

Blevet et kvinde-fag

Ifølge Randers Dyrehospital har dyrlægebranchen i det hele taget i en del år kæmpet med rekrutteringen og fastholdelsen i klinisk praksis. Det bunder blandt andet i de lange og skæve arbejdstider og den hårde start, det kan være fra endt uddannelse til ny dyrlæge.

Derfor har jobs i medicinalvarebranchen og Fødevarestyrelsen umiddelbart været mere attraktive for nyuddannede dyrlæger.

Der er altså nok uddannede dyrlæger. De søger bare andre steder hen end dyreklinikkerne, fordi arbejdsvilkårene har været svære at få til at passe med især familielivet.

Der er over årene sket et skift i, hvem der uddanner sig til dyrlæge. Kønsfordelingen på dyrlægestudiet har ændret sig fra cirka 40 procent kvinder i 1983 til mere end 90 procent i 2023 samtidig med, at optaget af studerende er fordoblet, skriver Dansk Veterinær Tidsskrift.<MU>

Og kvinder har generelt sagt mere fra over for de rammer, dyreklinikkerne har kunne tilbyde, fordi det gik på kompromis med privatlivet.

Det har derfor været vigtigt for Randers Dyrehospital at sikre en bedre balance mellem arbejde og fritid og en bedre overgang fra uddannelse til arbejdsliv.

En buddy og en mentor

En af de ting, pre- og onboarding-planen indebærer, er en buddy-ordning, hvor den nyansatte får en ”buddy”, som gerne er den nyeste ansatte, sådan at personen ved, hvordan arbejdspladsen fungerer, men også kan huske, hvordan det var at være ny i jobbet. De får også tilknyttet en mere erfaren dyrlæge som faglig mentor.

Derudover fokuserer de på Randers Dyrehospital på at have en faglig plan for hver enkelt medarbejder.

»Det betyder rigtigt meget at tage tingene i et tempo, som passer til den enkelte, i stedet for at nogen skal føle sig presset ud i noget,« har dyrlæge og medejer Majbritt Bisgaard udtalt.

Oplæringen i det lidt langsommere tempo er altså en del af hovedtankerne bag at lade de nyuddannede lande mere blødt i jobbet.

»I starten følte jeg mig dog også lidt rastløs, hvilket jeg fortalte om til den første evalueringssamtale. Jeg ville gerne kunne bidrage med noget mere. Men min mentor sagde, at det var meningen, at det skulle være sådan. Og det var faktisk godt at vide. Virkningen var, at jeg virkelig fik lyst til at kaste mig ud i tingene, og tænkte bare nu skal der ske noget. Jeg synes, at det er godt, at jeg fik lov til at lande. I stedet for at blive kastet ud i noget var jeg selv blevet supermotiveret for at komme i gang og følte mig tryg i det. Jeg var faktisk i tvivl, om jeg ville i klinisk praksis. Det er jeg ikke længere,« siger Jens Aagaard, der er en af de nyeste ansatte hos Randers Dyrehospital.

Derudover indebærer planen også info før selve opstarten, skemaer og klare mål og arbejdsopgaver.

»Tingene er blevet taget i mit tempo, og så har jeg fået skulderklap og gode tilkendegivelser og selvfølgelig al den hjælp, jeg har haft behov for – både til stort og småt,« udtaler Frederikke Rafn, der som den første kom i det nye program på Randers Dyrehospital som nyuddannet dyrlæge i april 2024.