Et flertal i Randers byråd stemte imod Østbroens forslag om en folkeafstemning om Klimabroen. Selv hvis det blev et ja, ville det kun forpligte politikerne i et års tid mere.
Under det seneste byrådsmøde stemte et flertal af byrådspolitikerne i Randers imod et ønske fra protestpartiet Østbroen, der ønskede en lokal kommunal folkeafstemning om etableringen af Klimabroen eller ej.
Erik Bo Andersen fra Østbroen mente, at byrådet skulle beslutte, at en afstemning alene skulle dreje sig om et »Ja tak til Klimabro« eller et »Nej tak til Klimabro«. Afstemningen skulle afvikles inden næste års kommunalvalg, der finder sted i november 2025.
»Vi mener ikke, at politikerne er på linje med borgernes ønske i Randers. Hvis ikke en lokal folkeafstemning om den dyreste anlægsinvestering nogensinde besluttet i Randers Kommunes historie – på 559 mio. kr. plus det løse – skulle kunne tåle en folkeafstemning, hvornår har man så tænkt sig at spørge og lytte til borgerne?,« lød det fra Dronningborg-manden med de mange kasketter, der står i spidsen for Østbroen.
Udover sit virke som politiker er den tidligere kendte fodboldspiller også hovedformand for Dronningborg Boldklub og byggeudvikler med base fra hjemstavnen i Dronningborg.
Klimabroen er det anlæg, som både økonomisk og planmæssigt vil have størst indflydelse på borgernes service og liv i Randers Kommune, og derfor bør beslutningen om en etablering lægges ud til en lokal kommunal folkeafstemning, lød argumentet fra Østbroen.
Sådan endte forslaget om folkeafstemning
6 for: Velfærdslisten, Enhedslisten, Beboerlisten, Østbroen.
25 imod: Socialdemokratiet (12), Radikale Venstre V (1), Konservative (3), Dansk Folkeparti (1), Socialistisk Folkeparti (1), Liberal Alliance (1), Venstre (5), Jens Peter Hansen (UP)
- Claus Ørsted (S) deltog som stedfortræder for Lise-Lotte Leervad Larsen (S). Henrik Leth (S) deltog som stedfortræder for Pia Moldt (S). Merete Østergaard (S) deltog som stedfortræder for Henriette Malland (UP). Morten Ballegaard Sørensen (K) deltog som stedfortræder for Daniel Madié (K)
Ingen forpligtelse
Din Avis har spurgt kommunalforsker Rasmus Tue Pedersen, der er professor ved VIVE, om hvilken betydning en folkeafstemning i givet fald ville få. Muligheden blev skrevet ind i lovgivningen i 2018, forklarer han i et e-mail-svar til Din Avis. Han har dog ingen tal, der viser, hvor mange folkeafstemninger der er stemt igennem et byråd siden 2018.
Har en sådan afstemning en reel værdi? Skal udfaldet følges af et nyt byråd valgt fra 2026?
»Resultatet af en bindende folkeafstemning er kun bindende i kommunalbestyrelsens funktionsperiode, så nej, den vil ikke binde et nyt byråd efter kommunalvalget i 2025.«
Han tilføjer i parentes: »I hvert fald ikke juridisk. Politisk kan det jo være lidt kontroversielt, hvis politikerne går imod resultatet fra en folkeafstemning.«
Flertallet i et nyvalgt byråd kan altså afvise at følge en folkeafstemning afholdt i en tidligere byrådsperiode. Og dermed ville man kunne holde fast i Klimabroen, uanset hvad.
Det eneste der kan ændre på det, er hvis vælgerne i Randers stemmer markant anderledes til næste år kommunalvalg og dermed giver flertallet til modstanderne af Klimabroen.
Fra 20 til 50 procent
Hvis man bruger stemmetallet på 51.030 vælgere fra kommunalvalget i 2021 som eksempel, så ville det betyde, at partierne i Randers der er imod Klimabroen skulle have mere end 25.000 stemmer, altså mere end 50 procent af stemmerne. Under valget i 2021 fik de samlet 8.609 stemmer. Det svarer til godt 20 procent af stemmerne.
Listen Østbroen foreslår en anden linjeføring og vil gerne rette fokus hen på et andet alternativ. Bruges forslag om lokale folkeafstemninger oftest af byrødder i opposition, eller er der andre kendetegn ved dem, der stiller forslag om lokale folkeafstemninger?
»Politikerne på fløjene (venstre og højre) er klart mere tilhængere af folkeafstemninger end politikerne på den politiske midte. Støtten til folkeafstemninger er generelt også højere blandt de politikere, der ikke står bag konstitueringen (hvilket man jo med lidt god vilje godt kan kalde oppositionen). Som sagt har jeg dog ikke tal for, hvor ofte de reelt foreslår konkrete folkeafstemninger,« skriver professoren, der i en undersøgelse, kaldet ”Borgerdrevne kommunale folkeafstemninger” blandt andet afdækkede kommunalpolitikernes holdninger til folkeafstemninger.
Demokratiet har talt
Det underbygges meget godt af debatten i byrådssalen en mandag aften i oktober, hvor midterpartierne bag aftalen om klimabroen også var dem, der leverede byrådsflertallet imod Østbroen forslag om en folkeafstemning om Klimabroen.
»Jeg har stor sympati for det her forslag. Jeg går også ind for lokale folkeafstemninger, men i dag kommer jeg til at stemme nej. Og det gør jeg, fordi jeg mener, at næste år har vi en kæmpe stor folkeafstemning, nemlig når vi har kommunalvalg. Og der kan borgerne stemme på et parti, som enten er for eller imod Klimabroen,« lød det fra Bo Ratz (K).
Heller ikke Bo Vestergaard (K) var ikke imponeret.
»Der har været afholdt talrige høringer og borgermøder. Og vi har også lige behandlet fordebatter og høringsforslag fra borgerne. Så det er jo ikke demokrati, vi mangler. I Konservative Folkeparti har vi jo ikke for vane at sende hvad som helst til folkeafstemning. Vi gør det både nationalt og lokalt for den sags skyld. Men kun når det kræves, at vi skal afgive suverænitet. Vi stoler faktisk på, at det repræsentative demokrati virker.«
Og Steen Bundgaard (S) rundede af:
»Jeg kan bare sige, at vi fra Socialdemokratiet står ved det, vi har besluttet. Og det vil vi stadigvæk gøre. Jeg synes på en eller anden måde, at det er lidt drilleri, for afstemningen har jo ingen gang på jorden. Ikke når du ser på, hvad vi allerede har besluttet i byrådet indtil nu. Der har været to byrådsvalg, hvor vælgerne har vidst, hvad de stemte på, og hvad partierne hver især står for. Og stadigvæk er der et flertal for Klimabroen, og det mener vi, der fortsat vil være.«
