Af Kian Johansen, redaktør på Din Avis
Der er noget helt specielt ved fodboldklubben FC Sabur, der har bosniske rødder, og som førhen var ramt af slagsmål og et dårligt ry.
Det er nu fuldstændig vendt, som du kan læse her
Når du kigger på klubben, ser du ikke bare en gruppe spillere i kamp om point.
Klubben forsøger også at favne naboerne i en hel landsby i Nørre Borup, der nu lægger stadion til den bosnisk-danske-albanske klub.
Klubben RB72 lå der før og var en stolt, sammenlagt klub med årtiers sammenhold og klubfællesskab. Virkeligheden vandt over landsbyklubben, men nu er næste kapitel klar til at blive skrevet i området.
For en fælles puls, hvor frivillighed og fællesskab er den sande motor, driver lige nu en klub i medvind fremad.
Klubben har – som så mange andre klubber gør hvert år – sikret sig en oprykning foran 250 tilskuere. Og det er ikke der, hvor jeg er mest glad for at høre om klubbens fremskridt, men det faktum, at landsbyens beboere også var inviteret – og dukkede op for at fejre oprykningen med spillerne.
Det er klubbens første gang i Serie 2, og det er flot.
Men i dag handler FC Sabur om meget mere end sejre og tabeller. Det er en klub, hvor folk skriver sammen fra klokken syv om morgenen til et-tiden om natten. Planer, drømme og skøre idéer flyver rundt som kampbolden på en regnvåd bane.
Der er planer om kvindehold, børnehold, måske endda et talentprogram, der kan give FC Sabur endnu mere at juble over. Og det er ikke kun drømmeri – klubben har en hær af frivillige, der samler 20.000 kroner på to dage og tropper op med hammer og trillebør, når der skal bygges nyt eller ryddes op. Det er sammenhold, der batter.
Der er igen skabt et sted, hvor generationer mødes, hvor børn leger, mens de voksne hepper, og hvor ingen er bange for at få lidt mudder på hænderne i fællesskabets tjeneste.
