Nyt forskningsprojekt undersøger Randers’ historie. Foredrag forklarer dig, hvorfor det hedder Dytmærsken, Kereveder og Houmeden.

Hvorfor har Randers gadenavne som Dytmærsken, Kereveder og Houmeden?

Museum Østjylland har igangsat et stort forskningsprojekt, som skal afdække Randers’ historie og betydning gennem tiden. Museumsinspektør og ph.d. Thomas Guntzelnick Poulsen vil præsentere projektet ved et foredrag i Helligåndshuset 12. november.

Projektet, kaldet “Randers – en middelalderlig centerby ved Gudenåen”, skal undersøge, hvorfor og hvordan Randers har udviklet sig gennem forskellige perioder. Fokus er på byens tidlige historie, udvidelser og vigtige rolle i handel og transport. Museum Østjylland har et godt grundlag for arbejdet med mere end 90 arkæologiske udgravninger siden 1873, der har afsløret et fire meter tykt kulturlag under byen.

En af de seneste udgravninger på Slotspladsen afslørede dele af Gråbrødre Kloster og gav ny indsigt i byens fortid. Her blev blandt andet fundet et stort antal skeletter tæt på muren i den nordlige ende af Slotspladsen.

Vend om igen

Gadenavnet Kereveder ved Hospitalsgade er plattysk for kehr um wieder og betyder ”vend om igen” og Kereveder var oprindeligt en lukket gyde.

Houmeden er også plattysk og betyder en forskansning foran en byport, og tidligere sluttede Houmeden ved fortidens voldgrav. Gadenavnet Dytmærsken kommer af navnet Ditmarsken og er altså også bragt med hjem af handelsfolk og studedrivere fra de områder i Slesvig-Holsten og Frisland i Holland som studene blev drevet igennem på vej til slagtebænken.

Projektet er en del af et bredere forskningssamarbejde, som kigger på middelalderbyernes opståen og forbindelser i Danmark. Randers er nævnt allerede i 1170 i Snorre Sturlusons sagaer som Randaros, en vigtig handelsplads. Museets runesten viser også, at området havde en betydelig vikingebosættelse.

Byens beliggenhed ved Gudenåen har spillet en central rolle. Ådalene, skabt af smeltevand fra istiden, formede det landskab, som stadig præger Randers. De mange åer gjorde byen til et naturligt handelsknudepunkt. Et kort fra 1670’erne viser, hvordan Randers var en fæstningsby med voldgrave og byporte, der sikrede byen mod angreb. Man kan se byens gamle porte som Sønderbro, Østerport, Vesterport og Nørreport, og hvordan Nørreå blev kanaliseret for at danne byens forsvarsvold.

Foredraget finder sted i Helligåndshuset 12. november. kl. 19.00-21.00. Arrangør er Historisk Samfund (Entré).