Tyve tømte tanke i Randers
Omkring 750 liter diesel er stjålet fra nogle køretøjer, der var parkeret på Bronzevej i det sydvestlige Randers.
Tyveriet er formentligt blevet begået i perioden fra mandag aften kl. 23.52 til tirsdag nat kl. 03.00, hvor ukendte gerningsmænd havde stjålet diesel fra henholdsvis en lastbil og en entreprenørmaskine, som holdt parkeret på stedet. En patrulje blev tirsdag sendt til stedet for at undersøge forholdet nærmere.
Det oplyser Østjyllands Politi.
Man håber, at videoovervågning kan identificere gerningsmændene.
kijo