Ønsket om at gøre en forskel gav to unge mennesker mod på at stille op til Randers Fælleselevråd, der i den grad har noget at skulle have sagt i »vigtige, voksne fora«.
AF CECILIE BISGAARD
Både Nicoline Lilly Søgaard og Gustav Kragh Thomassen har set, hvad det vil sige, når en skole ikke er en god skole.
»Jeg har selv været i dårlig trivsel. På min tidligere skole ved Aarhus var jeg uden for fællesskabet. Jeg blev mobbet, og jeg baksede med min mentale sundhed,« siger Nicoline, der i dag går i 9. klasse på Tirsdalens Skole, og fortsætter:
»Jeg oplevede, at der var en mangel på hjælp. Fritidsklubben kunne hjælpe lidt, men der var ikke noget fra skolen.«
Derfor stillede hun op til elevrådet på sin nye skole, som hun har gået på i to år. Hun er også en del af Randers Fælleselevråd, hvor hun på skoleårets første møde blev valgt som formand. Gustav Kragh Thomassen blev valgt som næstformand.
»Jeg har set min bedste ven blive mobbet ud af sin skole,« siger Gustav, der går i 7. klasse på Blicherskolen i Spentrup.
Artiklen fortsætter under faktaboksen
FAKTA: Randers Fælleselevråd
Formålet med fælleselevrådet er at sætte fokus på elevernes holdninger og dermed være elevernes talerør.
Det er ligeledes et forum for udveksling af idéer, hvor der kan findes løsninger på relevante problemstillinger, som et elevråd møder i sit arbejde.
Fælleselevrådet blev oprettet i 2016, og hvert skoleår deltager skolerne med to repræsentanter (6. til 10. klasse) fra det lokale elevråd.
Randers Kommune har tilknyttet to tovholdere til Randers Fælleselevråd. Tovholderne skal facilitere fælleselevrådsmøder og understøtte processer, der igangsættes af fælleselevrådet.
I 2023 arbejdede fælleselevrådet med mærkesager som mentalt helbred, skolens indhold og mødetider.
Kilde: Randers Kommune
»Vigtige, voksne fora«
Randers Fælleselevråd er talerør for alle skoleelever i Randers Kommune. Der sidder repræsentanter fra fælleselevrådet i Skolerådet (her er der også skolebestyrelsesformænd, skoleleder, politikere og fagforeningsrepræsentanter) og Uddannelsessamarbejdet, hvor blandt andet lederne af uddannelsesinstitutionerne i Randers Kommune mødes med byrådet en gang om året.
»De fylder noget i de ”vigtige, voksne fora”. De har en stemme, og politikerne er meget opmærksomme på dem. Når fælleselevrådet siger noget, så har politikerne kæmpe lyttelapper ude,« siger Gina Renosto.
Hun er chefkonsulent i Børn- og Skoleforvaltningen og en af koordinatorerne for Randers Fælleselevråd.
Ifølge hende er fælleselevrådets opgave helt grundlæggende at gøre skoledagen bedre og skabe en god skole for alle skoleelever i Randers Kommune.
»De bliver spurgt om mange ting – der er mange ting, de bliver bedt om at kommentere. Men det er vigtigt, at fælleselevrådet selv sætter sin dagsorden. Det er dem, der råber op. Det er dem, der går i skole, så det er dem, der ved, hvordan det er. Men når man spørger dem, om de vil give deres mening om noget til kende, så er de så ordentlige mennesker, at de som regel bare siger ja,« fortæller Gina Renosto med et smil på læben.
Gustavs drøm for skolen
Randers Fælleselevråd består af to repræsentanter fra hver skole. Der er plads til 40 elever i alt, men de sidste par år har der kun været 38, da specialskolen Trekløverskolen ikke har deltaget – men den har til enhver tid muligheden.
For at blive en del af fælleselevrådet skal man først vælges til det lokale elevråd på den skole, som man går på.
»Jeg stillede op til elevrådet, fordi jeg gerne vil gøre en forskel. Jeg vil gerne være med til at gøre skolen så god som mulig, og jeg vil gerne gøre det fedt at gå i skole i Randers Kommune,« siger Gustav Kragh Thomassen, der er fælleselevrådets nye næstformand, og fortsætter:
Artiklen fortsætter under billedet
»Min drøm er, at ingen bruger nikotinprodukter i skoletiden, og at alle er glade for at gå i skole. Jeg har oplevet, at der ligger nikotinposer bag radiatoren, og at folk ryger eller vaper på toiletterne.«
Han har valgt også at stille op til fælleselevrådet, fordi »du bliver hørt meget mere«.
»Man kan sige sin mening, og den bliver hørt. Der bliver gjort noget, når man taler på vegne af en større gruppe,« siger han.
»Her bliver jeg mere hørt«
Den nye formand, Nicoline Lilly Søgaard, valgte også at stille op til elevrådet på sin egen skole, fordi hun ønskede at gøre en forskel. Det er andet år, at hun er en del af Randers Fælleselevråd.
»Her bliver min stemme mere hørt, og vi har et virkelig godt fællesskab,« siger hun.
Nicoline går især meget op i trivsel. Det gør hun, fordi hun som nævnt har oplevet, hvordan det er at være i dårlig trivsel, fordi hun var uden for fællesskabet på sin gamle skole.
»Jeg vil gerne være med til at sikre, at trivslen er så høj som overhovedet muligt. Der skal være de rigtige hjælpemidler, og jeg tror, der er mange, der ikke har nok viden om mental sundhed,« siger hun.
Artiklen fortsætter under faktaboksen
FAKTA: Formandskabet
I dette skoleår består formandskabet i Randers Fælleselevråd af:
- Nicoline Lille Søgaard (9. klasse på Tirsdalens Skole), formand
- Gustav Kragh Thomassen (7. klasse på Blicherskolen), næstformand
- Frederikke Cholewa (7. klasse på Korshøjskolen), kasserer
- Jasmine Malkoc (9. klasse på Korshøjskolen), sekretær
Fælleselevrådet har endnu ikke valgt dette års mærkesager, men sidste år var mental sundhed og trivsel en af mærkesagerne. Forrige år var det blandt andet nikotinprodukter.
I løbet af året arbejder fælleselevrådet – blandt andet gennem workshops – med sine mærkesager. I slutningen af året overdrages arbejdet til Skole- og Uddannelsesudvalget.
Nogle gange er det plakater, videoer og undervisningsmateriale. Sidste år præsenterede fælleselevrådet forskellige tiltag, som de mente kunne øge trivslen. En af dem var at begynde skoledagen senere i udskolingen. De havde fundet eksempler på andre kommuner, hvor man havde indført lignende tiltag, og de havde researchet sig frem til forskning, der understøttede deres forslag.
Kræver meget tid
Det er som sagt andet år, at Nicoline er en del af Randers Fælleselevråd. Sidste år overvejede hun også at stille op til formandskabet.
»Jeg fortrød, at jeg ikke gjorde det sidste år. Som en del af formandskabet får jeg lov til at komme ud og blive set på en helt anden måde,« siger hun og fortsætter:
»Men det tager en stor del af ens tid. Jeg bruger en hel skoledag på det hver gang, så jeg får fravær. Det fylder en del, men jeg vil ikke sige, det er svært, men man skal være forsigtig med, hvor meget man giver, så man ikke bliver stresset.«
Fælleselevrådet mødes otte gange i løbet af et skoleår. I slutningen af november har de bestemt dette års mærkesager, som der skal arbejdes med på den anden side af juleferien. Der er som udgangspunkt ikke noget, som udvalget ikke må eller kan arbejde med.
»De har en stemme i alt, hvad der handler om skolepolitik. Og ellers kan de tage sig en stemme. Så er der nogen, der lytter,« siger Gina Renosto.