Af Erik Bo Andersen, Østbroen

I forbindelse med Budgetforliget 2025-2028 oversælger Socialdemokratiet, Venstre, Konservative og Radikale Venstre historien om, at de ikke sparer på den almene folkeskole.

Talgymnastik og forvirring på et højere plan synes at være salgsstrategien for, at det skal se ud af noget? I Østbroen har vi gennemskuet salgstalen og strategien, og vi finder det lige lovligt smart og uansvarligt.

Almenskolen får det samme beløb tildelt men får flere og langt mere komplicerede opgaver om mere inklusion, og her henviser vi til budgetflertallets mere inklusion i almenskolen og specialskolernes massive besparelser for 63,8 millioner kroner, og så ser vi på budgetforligspartiernes budgettekst, hvor der står følgende:

»Investeringsmodel i indskolingen

For at realisere den faglige og økonomiske handleplan på specialundervisningsområdet er aftalepartierne enige om, at investere i en forstærket inklusionsindsats og kompetenceudvikling i indskolingen.

I perioden 2025-2027 investeres der i alt 15 millioner kroner i indsatsen. Investeringsmodellen er økonomisk selvbærende over en seksårig periode (2025-2030) og finansieres inden for skoleområdets eksisterende økonomiske rammer.«

Altså hvis man siger, at vi investerer 15 millioner kroner i en økonomisk handleplan om mere inklusion, så vil alle naturligvis forudsætte, at der er tale om nye penge. Har man så investeret eller sparet?

Når virkeligheden så siger, at de 15 millioner kroner tages fra det i forvejen tildelte budget for almenskolen, har man så investeret eller sparet?

Det, man lavede i almenskolen før budgetforliget, skal man nu lave for 15 millioner kroner mindre samtidig med, at man har fået flere opgaver. Har man så investeret eller sparet?

Når de opgaver, hvortil man ønsker mere inklusion i almenskolen, findes i besparelserne på de 63,8 millioner kroner på specialskolerne. Altså opgaver, der har kostet 63,8 millioner kroner på specialskoleområdet, smider man ind i den almene folkeskoles budget, og siger, at nu skal almenskolen løse denne opgave for det eksisterende budget i almenskolen, og man for at toppe den, samtidig allokerer 15 millioner kroner til opgaven i det selv samme almene skolebudget, har man så investeret eller sparet?

I Østbroen finder vi fremgangsmåden og salgstalen fra budgetforligspartierne usmagelig, og strategien og besparelserne anser vi som decideret uansvarlige.

Besparelse vil ramme som en orkan, i både almenskolen men også på det tilbageværende specialskoleområde, og taberne er alle børnene, familierne, lærerne og kommunens ry og rygte udadtil.