Alt indvendigt er brændt væk.
Natten til tirsdag udbrød der en voldsom brand i et forsamlingshus på Munkdrupvej i Randers.
Da Beredskab & Sikkerhed og sikkerhed nåede frem, var huset overtændt – og brændte kraftigt.
Det skriver Randers Amtsavis.
Det har ikke været muligt for Din Avis at få kontakt til Beredskab & Sikkerhed, men til avisen oplyser indsatslederen, at huset kommer til at brænde ned.
»Der har været gang i den,« siger han.
Der var ingen i huset, da ilden brød ud – derfor er ingen personer kommet til skade ved branden.
Indsatslederen oplyser videre, at taget og alt indvendigt er helt brændt væk.
Tidligt tirsdag morgen er Beredskabsstyrelsen ankommet til stede med en kran.
Ifølge bereskabsoversigten over udkald blev brandvæsenet alarmeret klokken 02.34.
Årsagen til branden kendes endnu ikke.
jro