Kystdirektoratet vurderer, at 51 kommuner skal lave planer for, hvordan fremtidige oversvømmelser håndteres. Randers er én af dem.

Vi kommer til at opleve store oversvømmelser i de kommende år, lyder forudsigelserne.

Men hvordan går det egentlig med planerne her i Randers?

Det går meget godt, forklarer Mia Rix, der er geograf og projektleder i Randers Kommune.

Staten har netop for tredje gang, nærmest som refleks, bedt Randers Kommune om at have en risikostyringsplan klar til at sikre Randers mod stormflod. Det skal de gøre mindst hvert sjette år. Randers har arbejdet på sikringsplaner siden 2015, så der er styr på det. Dog mangler væsentlige ting at blive bygget, før Randers, der ligger lavt og tæt på Gudenåen, for alvor er sikret.

»I Randers Kommune er vi udpeget på grund af oversvømmelsesrisikoen fra Randers Fjord. Men risikostyringsplanen beskæftiger sig alene med oversvømmelser omkring stormflod og altså ikke med grundvand, skybrud, alt det andet. Det er også noget, vi har fokus på i vores almindelige kommunale planlægning,« forklarer Mia Rix.

Flere steder i fare for oversvømmelse

Områderne i hele Danmark er udpeget på grund af oversvømmelsesrisiko fra vandløb, søer og hav. Oversvømmelse fra skybrud eller grundvand er ikke omfattet af udpegningen.

I Jylland er de eksisterende risikoområder Randers Fjord, Holstebro, Vejle, Juelsminde, Fredericia, Kolding, Esbjerg og Aabenraa.

De nye områder i den vestlige del af landet er desuden Vestlige Limfjord, Østlige Limfjord, Mariager Fjord, Grenaa, Aarhus, Horsens, Graasten, Rømø og Himmelbjergsøerne.

På Fyn er der ingen nye udpegede områder. Her er risikoområderne fortsat Odense Fjord og Nyborg.

I den østlige del af landet er områderne allerede Køge Bugt-København, Korsør, Vordingborg og Sydlolland. Der føjes Roskilde Fjord og Arresø til.

Desuden udvides områderne Esbjerg-Fanø og Køge Bugt-København væsentligt.

Randers godt med

»Vi ved jo godt, at en potentiel stormflod er der, hvor Randers kan risikere de største potentielle skader. Og derfor giver det selvfølgelig god mening, at det er det, som staten har peget på. At der har vi en særlig forpligtelse til at arbejde med at nedbringe risikoen. Og det er vi godt i gang med.«

I løbet af det sidste halve års tid har du kunnet opleve, at Storkeengen i Vorup og Justesens Plæne er blevet til flotte, klimasikrede områder, hvor du tilmed kan gå ture og nyde naturen.

Storkeengens bassin og høje dige er mest for at sikre den sydlige del af Vorup og for at al regnvandet fra vejene i det højereliggende Vorup kan finde vejen væk.

Og selvom diget på Justesens Plæne er bygget, og der er etableret en ny flot blomstereng, legeplads og madpakkehus, så mangler den sidste sikring endnu. Det er en højvandsport og en pumpestation. Men det giver ikke mening at bygge det op, før resten af klimabåndet på den anden side af Randers Bro er bygget.

Klimabro vigtig

Her skal der efter planen sikres hele vejen hen til den kommende klimabro, langs Gudenåen. Både på den nordlige og sydlige side.

Klimabroen spiller derfor en væsentlig rolle i planerne for at sikre Randers mod oversvømmelser og stormflod i fremtiden.

Indtil videre skal klimabroen placeres for enden af det nuværende havneareal. En dæmning tættest på den nordlige side skal lukke det indre havnebassin af, mens det stadig vil blive muligt for mindre bådtrafik via en tunnel, der løber tværs gennem dæmningen. Det sydlige hængsel fra Kristrup-siden og over mod midten af det nuværende og ydre havneareal skal bygges som en bro, så vandet kan flyde frit.

Statens pegefinger har betydet, at Randers også har udarbejdet en beredskabsplanlægning.

»Hvad gør vi, hvis der kommer oversvømmelse? Det er en meget, meget vigtig del af at nedbringe risikoen. Det er at vide, hvad man skal gøre, hvis man skal rykke ud. Og der har vi i sidste planperiode lavet en opdateret indsatsplan for oversvømmelse sammen med Beredskab og Sikkerhed,« forklarer Mia Rix.

Dumt at bygge for lavt

Samtidig giver alle forberedelserne mulighed for kommunen at forberede folk på risikoen og at planlægge for fremtiden.

For eksempel må nye boliger ikke længere bygges lavere end kote tre, hvis de ligger tæt på Gudenåen. Blandt andet er flere af bygningerne i Sporbyen blevet hævet, fordi de lå i kote 2.

»Sådan var det ikke før den første risikostyringsplan. Der kunne du bygge et nyt parcelhus i kote 0. Og så ville der jo være endnu flere opgaver for beredskabet, den dag vi bliver ramt af en stormflod. Vi vil jo ikke gøre os mere sårbare. Vi skal lade være med at bygge nyt, som vi skal beskytte i fremtiden.«

Diger og kolonihaver er ikke med

Men ikke alt bliver klimasikret af kommunen.

»Uanset hvor meget kommunen gerne vil, så skal vi bruge nytteprincippet, og det gælder i hele landet. Vi kan alle sammen nemt forstå det, hvis man forestiller sig en dyr villa ned til Vejle Fjord. Beboerne har selv valgt at købe det hus, så selvfølgelig skal de også selv sikre det. Det er altså det samme princip, der gælder for landsbyerne langs fjorden,« forklarer Mia Rix.

»Der er store samfundsøkonomiske værdier inde i byen. Og højvandsbeskyttelsen herinde i Randers er jo på smart vis indtænkt i projektet omkring Flodbyen. Det er derfor, vi kan lave det som kommune. Og fordi sikringen har flere forskellige funktioner, det her med at den også er en bro, eksempelvis,« uddyber hun.

Og fordi hverken kolonihaverne ved Venezuela, lystbådehavnene eller blandt andet boligerne i Udbyhøj og digelaugene langs fjorden er samfundskritisk infrastruktur eller ligger tæt på vigtige kulturhistoriske værdier, så betyder det, at lodsejerne selv skal sikre sig – for egen regning.

»Men kommunen må gerne hjælpe dem med at lave projektet. Så en samling af lodsejere kan anmode byrådet om at sætte et projekt i gang, hvor kommunen så kan gå ind og være projektleder og hjælpe dem med at finde ud af, hvordan økonomien skal fordeles, hvilke tilladelser der skal søges, og hvordan det skal se ud. Det hedder et kommunalfællesprojekt. Man skal stadig fordele betalingen på dem, der har nytte af sikringen. Men kommunen må gerne hjælpe dem med at lave det.«