Politiet har efterlyst manden i mere end et år.

Han blev efterlyst i offentligheden af politiet i oktober 2023.

Nu er han anholdt i Tyskland og udleveret til Danmark.

Onsdag bliver han fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Randers.

Det skriver Østjyllands Politi på X:

Den nu 35-årige mand er mistænkt for at være indblandet i en sag om et større fund af skydevåben i juni 2023 på en adresse i Randers.

Her fandt politiet to maskingeværer, tre pistoler, en lyddæmper samt tilhørende magasiner til våbnene og mindst 200 styk ammunition, har politiet tidligere oplyst til Din Avis.

Ifølge Randers Amtsavis er den anholdte tidligere ejer af et spisested i Randers.

Internationalt efterlyst

Den mistænkte blev også efterlyst internationalt – og det har givet pote.

I begyndelsen af august blev han anholdt af tyske myndigheder – og er tirsdag udleveret til Danmark.

En medgerningsmand er tidligere blevet idømt tre år og seks måneders fængsel i sagen.

jro