Fra uge 40 og et par uger frem kommer der asfalt på flere veje i både Vorup og på Rådmands Boulevard.
I de kommende uger vil der være asfaltarbejde på Bøsbrovej, Kærgade, Pramvej og Rådmands Boulevard. Alle steder bliver arbejdet udført om aftenen og om natten for at genere trafikken mindst muligt.
Det fortæller Randers Kommune.
I ugerne 40 til 43 vil flere trafikerede veje i Randers få ny asfalt. Det drejer sig om Bøsbrovej, Kærgade, Pramvej og Rådmands Boulevard inklusiv krydset Mariagervej/Nørre Boulevard.
Alle steder bliver arbejdet udført om aftenen og natten i tidsrummet 18.00-06.00 for at genere trafikken mindst muligt.
Tidsplan
På Rådmands Boulevard og krydset Mariagervej/Nørre Boulevard: søndag 29. september kl. 18.00 med affræsning af den gamle asfalt. Forventet afsluttet: Natten til onsdag 9. oktober
Arbejdet på Pramvej begynder mandag 30. september kl. 18.00. Forventet afsluttet: Natten til torsdag 10. oktober
På Bøsbrovej sker det fra tirsdag 1. oktober kl. 18.00. Forventet afsluttet: Natten til fredag 17. oktober
På Kærgade torsdag 10. oktober kl. 18.00. Forventet afsluttet: Natten til onsdag 23. oktober
Beboere på de berørte strækninger modtager et brev med en orientering om arbejdet og en mere detaljeret tidsplan.
Tidsplanen for de enkelte projekter kan også ses her
Arbejdet på vejene vil medføre både trafik- og støjgener. I tidsrummet 18.00-06.00 på de dage, hvor arbejdet foregår, vil vejene være spærret for al kørsel – også beboerkørsel. Det sker for at sikre, at arbejdet kan udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
I dagtimerne og på dage, hvor der ikke arbejdes, vil alle spor være farbare.
Busserne som normalt kører i områderne vil være omlagt og yderligere information om ændringerne kan findes på Midttrafiks hjemmeside midttrafik.dk under “Trafikinfo” på køreplanerne.
Det vil under hele arbejdet – også mens der er spærret – være muligt for brand- og redningskøretøjer at køre på strækningen.