Af Bent Fenger Jensen, på vegne af Røde Kors, bestyrelse i Randers

Gennem generationer har det været en udbredt opfattelse i Danmark, at vi trygt kan overlade denne sociale opgave til de relevante myndigheder. Men velfærdssamfundet er under stigende pres.

En kendt Randers-dreng, Røde Kors’ generalsekretær Anders Ladekarl, har flere gange peget på dette og anvist, at civilsamfundet – altså frivillige indsatser – kan påtage sig nogle afgrænsede opgaver:

Der er »…brug for en grundlæggende nytænkning af velfærdssamfundet, og i den nytænkning skal civilsamfundet og frivillige organisationer som blandt andet Røde Kors spille en central rolle…« (Kilde: Altinget, 21. november 2022).

Anders Ladekarl peger også på, at kommunerne skal tage hjælpeorganisationerne mere alvorligt.

»Det nytter ikke noget, at det er civilsamfundets tilbud, der ryger først, når kommunernes socialforvaltninger skal spare. Det er uhensigtsmæssigt på mange måder.« (Kilde: Jyllands-Posten, Anders Ladekarl m.fl., 28. december 2023).

’At vi skal hjælpe’ appellerer så også til dig og mig om at gøre noget, for eksempel gennem frivilligt arbejde i en hjælpeorganisation.

I Randers har Din Avis hen over sommeren haft fokus på forskellige former for frivilligt arbejde – og fælles for de fleste er, at der kan bruges flere frivillige til konkrete indsatser, og endnu flere til forskellige nye indsatser.

30,1 procent af de voksne borgere i Randers Kommune arbejder frivilligt. Der er meget stor forskel på kommunerne – Morsø topper med 43,9 procent, og flere hovedstadskommuner ligger i bunden med under 25 procent (Kilde: Syddansk Universitet, 2024).

Så Randers ligger lidt i den lave ende.

Undersøgelsen fra Syddansk Universitet peger på, at jo større efterspørgslen er efter frivillige, jo flere frivillige er der også.

Kommunerne bør understøtte det frivillige arbejde og rekruttering hertil. Det kan ske for eksempel ved at prioritere faciliteter, digitale platforme og fortalerindsatser.

I Randers Kommune skæres der ned på blandt andet psykiatrien og bostøtten; kommunen har blandt andet stoppet støtten til værestedet Lakridsen. Samtidig mærker vi presset for, at blandt andet Røde Kors skal afbøde med sociale indsatser.

Støtten til civilsamfundets organisationer og handlinger er samtidig halvhjertet. For eksempel må Frivilligværket og No. 17 – Randers Kommunes Hus for Bæredygtig Handling – klare sig med lave budgetter og sparsom bemanding. Altså: Sociale nedskæringer og begrænsede ressourcer til at understøtte fælles og bæredygtige handlinger i civilsamfundets fællesskaber.

Røde Kors’ hjælpeindsats kræver mange frivillige og opbakning – også mange penge. Søndag 6. oktober samler frivillige ind og banker på din dør. Vi har også banket på hos lokale virksomheder.

Det offentlige skal holdes fast på velfærdssamfundets principper. Velfærdssamfundet skal ikke privatiseres, og ansvaret skal ikke væltes over på den enkelte borger. Det er dog godt, at mange borgere arbejder frivilligt. Hvad med virksomhederne? Har de kun opgaven at skabe mest muligt overskud til ejerne?

I de senere år er mange moderne virksomheder begyndt at lægge større vægt på såkaldt CSR. Det står for Corporate Social Responsibility – altså samfundsansvar, social ansvarlighed, bæredygtighed og tredobbelt bundlinje (det vil sige en balance mellem hensyn til de tre P’er: Planet, Personer og Profit).

Private virksomheder vedkender sig i stigende grad et socialt ansvar. Borgerne bidrager med frivillige kræfter. Virksomhederne kan bidrage med finansiering. Dermed bliver ikke blot hjælpeorganisationerne, men også moderne virksomheder aktører for fælles sociale opgaver.

Velfærdssamfundets krise er en realitet. Vi skal fortsat kæmpe for velfærdssamfundets ansvar for sårbare borgere. En fælles indsats fra frivillige organisationer og moderne virksomheder kan hjælpe de mest sårbare.