Af Erik Bo Andersen, Østbroen
Der kan ske de mærkeligste ting i Randers Kommunes budgetforhandlinger.
Få mennesker i det politiske forhandlingsrum kan komme med de mærkeligste beslutninger på vegne af kommunens 100.000 borgere, og det er dette års budgetforlig et ualmindeligt skrækeksempel på.
Budgetforligspartierne bestående af Socialdemokratiet, Venstre, Konservative og Radikale Venstre dikterer grænsebommene nede og bestemmer, hvem der må komme ind, og hvor de må bo.
Og hvem må egentlig bo i vores kommune?
Rige aarhusianere er velkommen, og synes at være de eneste – de lægger mange skattekroner ved at flytte til Randers. Pengene skal man nemlig bruge i Flodbyen. Vrangforestillingen er, at de rige aarhusianere skal forlade en metropol med alt, hvad hjertet begærer, og flytte til Randers og bosætte sig i Flodbyen. Ja, goddaw mand økseskaft …
Man kunne måske starte med at spørge alle vores direktører og ledere i kommunen om, hvorfor de bor udenfor kommunegrænsen og tager skattekronerne med sig ud, når de kører hjem fra arbejdet.
Normalt så skabes vækst af folk i den arbejdsduelige alder 18-65, og hvor statistikker viser, at man vækster mest ved tilflytninger af børnefamilier, og at flyttemønstre ses størst i alderen 25-35 år, mens børnene er små og ikke er institutionaliseret og socialiseret.
Det forstår de i de kommuner, der vækster, såsom Horsens, Silkeborg, Vejle, Kolding, som indenfor en kort årrække overhaler Randers som landets sjettestørste by. Det betyder, de satser på parcelhuse og rækkehuse og gode forhold for familien med nærhed til gode institutioner, skoler og fritidstilbud og natur.
Men med dette budgetforlig hvor man skærer normeringer i vuggestuer/børnehaver, skærer i skoler, og specielt i specialskoletilbud, hvor folkeskolen bare skal inkludere børn med særlige behov, og man skærer i ungdomsskolerne, ja, så er Randers pludselig blevet mindre attraktiv for nye børnefamilier.
Vores ældre får også kniven, og budgetforligspartierne laver dårligere forhold for vores ældre med tøjvask, robotstøvsugere, rengøring, mindre klippekorttilbud, dyre pensionistbuskort og dyre madordninger, så er det heller ikke her, vi har lyst til at blive gamle.
Det står så også ganske klart, at folk på overførselsindkomster ikke er velkommen. Man giver borgere på overførselsindkomster skylden for kommunens dårlige økonomi. Ikke borgmesterens syv på stribe af budgetaftaler, der ikke overholder de økonomiske styringsmål, nej nej, det er altid andres skyld.
Citat: »Aftalepartierne ønsker ikke, at Randers Kommune er en kommune der i særlig grad tiltrækker borgere på overførselsindkomst« citat slut.
Så afsætter man ekstra midler til kontrolenheden i den tro, at kontrolenheden finder socialt bedrageri, der kan opveje den ekstra stilling. Tyv tror hver mand stjæler…. Eller hvad?
Ligeledes står det klart, at vores almene boligforeninger ikke kan få grundkapitaltilskud til nye almene boliger fra 2026 og frem. De almene boligforeninger kunne ellers være dem, som kunne løfte boligudfordringerne med blandt andet seniorboliger eller bofællesskaber til en voldsom stigende ældrebefolkning i kommunen, men nej, man fjerner 21 millioner kroner og bruger dem til Klimabroopsparing og Flodbyen. Så fjerner man også muligheden for almene boliger i Flodbyen … Kejserens nye klæder.
Så er der nogen under budgetforhandlingerne, som pludselig får en idé om, at der ikke må udlægges nye boligområder i Dronningborg i fremtiden, indtil der er fundet trafikale tiltag, der forbedrer infrastrukturen.
Alligevel fjerner I de midler, der så skulle forbedre infrastrukturen … .Hallo, er der overhovedet nogen hjemme?
Men hvor i Dronningborg er der trafikale udfordringer? De udfordringer, der er, er ikke i Dronningborg men ved krydsninger af større indfaldsveje udenfor bydelen, som skal løses af andre tiltag.
Man må gerne udvikle i Hornbæk og Stevnstrup med hundredvis af nye boliger, selvom der er massive trafikale udfordringer på Fladbrovej og Viborgvej. Er der slet ikke en voksen til stede, når man på en budgetnat kommer med så tåbelige forslag om, at det kun er i Dronningborg, man ikke må byudvikle i stedet for at få infrastrukturen løst?
Skal vi ikke udvikle der, hvor folk gerne vil bo, i stedet for at diktere det på en budgetforhandlingsnat? Jeg troede, at kommunens udvikling sker igennem vores kommuneplan, hvor borgerne, udviklere og virksomheder har mulighed for borgerinddragelse, men sådan er det åbenbart ikke.
Det er op til politikerne at sikre, at vores infrastruktur, institutioner med videre kan følge med udviklingen. Vi vil gerne vækste, og deraf følger visse forpligtigelser og dermed omkostninger.
Randers Kommune har i den grad brug for at ændre den politiske sammensætning, og det håber vi, at borgene gør til kommunalvalget i 2025, for dette kan ikke fortsætte.
Det er dybt, dybt uansvarligt.
