DEBAT: Statens naturpolitik savner genklang i befolkningen

Robert Olesen, Talsmand for Bevar de Danske Skove

Folketinget har besluttet, at 68 procent af Danmarks statsskove skal omlægges til naturnationalparker og urørt skov med det erklærede formål at fremme biodiversiteten. Men politikerne vender det blinde øje til de mange argumenter, der taler imod indsatsen, og nu kommer ét argument mere til samlingen; en ny undersøgelse viser, at der ikke engang er opbakning fra store dele af befolkningen.

643.000 hektar. Så meget skov har vi i Danmark, og heraf ejer og forvalter Naturstyrelsen 110.000 af hektarene. De har indtil nu været forvaltet som flersidigt drevne kulturskove, hvor mange hensyn tilgodeses, også biodiversitetshensyn, men i juni 2021 vedtog Folketinget, at hele 75.000 hektar, svarende til 68 procent af statsskovene, i stedet skal forvaltes efter rewildingprincipper. Med andre ord bliver de til det, man kalder urørt skov og naturnationalparker med det formål at fremme biodiversiteten.

Det kan kun bifaldes, at levevilkårene for en række dyre-, plante- og svampearter fremmes. Men der er en væsentlig bagside af medaljen, som ikke får nok fokus, og som nu blot forstærkes af en ny undersøgelse, som viser, at der ikke er opbakning til omlægning i store dele af Danmarks befolkning.

Indtil nu har biodiversiteten været hovedprioriteringen i statens indsats på bekostning af andre bæredygtighedshensyn, som ellers er væsentlige argumenter for at stoppe op og genoverveje omlægningen af statens skove. Først og fremmest indebærer den ensidige satsning på biodiversiteten, at hugsten af træ i statens skove stort set ophører samtidig med, at vi i Danmark allerede importerer 80 procent af vores træforbrug. Hertil kommer at hele verdenen råber på mere træ, som er en forudsætning for at kunne gennemføre den grønne omstilling. Allerede i 2050 vil verdens træforbrug være tre-firedoblet, men ingen ved, hvor det skal komme fra.

Et andet argument er de negative konsekvenser, som ophøret af træhugst har for klimaet. Træhugsten har nemlig en dobbelt positiv effekt, når det gælder CO₂: Dels suger træer CO₂ ud af atmosfæren, når de vokser. Dels bliver udledningen af fossil-CO₂ mindre, når træ enten erstatter materialer som stål og beton, som kræver store mængder fossil i deres fremstilling og forarbejdning, eller når træ direkte erstatter fossile energikilder. Det er væsentlige klimafordele, vi ikke på samme måde får glæden af med omlægningen.

Herudover tilføjer en helt ny og uvildig undersøgelse foretaget af analyse- og rådgivningsvirksomheden Epinion, som er rekvireret af foreningen Bevar de Danske Skove, endnu et argument, som taler mod omlægningen af skovene; nemlig at den danske befolkning foretrækker den nuværende flersidige forvaltning i stedet for den ensidige omlægning til urørt skov og naturnationalparker.

Konkret har Epinion foretaget en undersøgelse af danskernes holdning til omlægningen af statens skov, hvor respondenterne svarer på baggrund af en kort opsummering af ”Overordnede retningslinier for forvaltning af urørt skov – i statens skove”. Undersøgelsen inddrager flere aspekter som blandt andet hensyn til selvforsyning, klimaforandringer og påvirkning på dyr og planter. Et flertal af danskerne foretrækker i fire ud af fem spørgsmål den nuværende skovforvaltning frem for den omlægning, som regeringen er i gang med.

Der er således alt mulig grund til at standse op og genoverveje situationen. Herunder ikke mindst forholde sig analytisk og kritisk til beslutningsgrundlaget for omlægningen og dermed foretage uvildige undersøgelser, der viser reel og faktuel information omkring de affødte konsekvenser og iboende grønne dilemmaer ved at omlægge statens skove.

På vegne af foreningen Bevar de Danske Skove ønsker vi blot svar på, om regeringen reelt har forholdt sig til omfanget af den negative påvirkning af klimaindsatsen ved omlægning af skovene, og at naturpolitikken ikke engang har genklang i store dele af befolkningen?

Vi siger ikke, at der slet ikke skal være urørt skov – for det skal der. Vi ønsker blot refleksion, så naturpolitikken kommer til at bygge på en samlet afvejning af hensyn til klima, selvforsyning, friluftsliv og beskyttet natur. Den flersidige drift af statens skove skal bevares, så der både kan opretholdes tømmerproduktion, sikres en gunstig effekt på klimaet og samtidig fastholde en varieret og mangfoldig natur, præcis som vi kender fra skovene i dag.