Vi har samlet indtrykkene fra 500 høringssvar. Alle frygter for de langsigtede konsekvenser når der lukkes plejehjem, et hospice og daginstitutioner, mens ungdomsskolen får fjernet halvdelen af budgettet og der pilles ved specialskolerne og folkeskolen generelt.
Randers Kommune og politikerne er ved at lægge sidste hånd på budgettet for 2025-2028, og de foreslåede besparelser vækker stor bekymring blandt borgere, skoler og institutioner.
Besparelserne rammer bredt på tværs af områder som skoler, daginstitutioner, ungdomsskoler og ældrepleje.
Mange frygter, at de økonomiske nedskæringer vil få alvorlige konsekvenser for både børn, unge, ældre og socialt udsatte. Her er nogle af de centrale punkter, der vækker mest bekymring.
Skolebesparelser skaber frygt for mistrivsel
Nedskæringerne på skoleområdet har skabt stor bekymring blandt både lærere, forældre og skoleledelser. Flere skoler, som Østervangsskolen og Asferg Skole, har udtrykt frustration over planlagte nedskæringer på specialklasser og støtte til inklusionsbørn. Der frygtes, at de mest sårbare elever vil blive efterladt uden den nødvendige hjælp, hvilket kan føre til mistrivsel, skolevægring og dårligere læringsmiljøer.
På Hornbæk Skole er forældre bekymrede for, at skolens Mellemrumstilbud, som hjælper elever med særlige behov med at trives, vil blive lukket. Forældrene frygter, at børn uden dette tilbud vil have svært ved at følge med i undervisningen, hvilket vil føre til øget mistrivsel.
Mange forældre nævner, at besparelserne kan føre til, at flere vælger privatskoler fremfor folkeskolen, hvilket vil skabe et A- og B-hold blandt eleverne.
Det sker der nu – oftest
Politikerne har gennemgået høringssvarene (cirka 500) efter at fristen udløb 11. september til midnat.
De er nu i gang med forhandlinger og sonderinger partierne imellem.
Det betyder kaffemøder og snakke over telefonen.
Det nuværende sparebudget er som udgangspunkt det, som der stemmes igennem.
Flere partier vil have pillet nogle ting ud af budgettet. Det betyder, at der skal undersøges, om der kan spares andre steder.
På et tidspunkt samler et flertal sig bag et budget.
I Randers er det traditionelt de blå partier (V, K, DF, LA, RV), Socialdemokratiet, og ofte SF, der samler et flertal.
Typisk står de små lister (Østbroen, Enhedslisten, Velfærdslisten og Beboerlisten udenfor. Om de to løsgængere (Jens Peter Hansen og Henriette Malland) stemmer for, afhænger af om de får enkeltsager igennem.
Det nye budget vil så blive behandlet færdig 10. oktober i byrådssalen.
Frygt for forringet tidlig indsats
Flere daginstitutioner og forældrebestyrelser har kritiseret de foreslåede besparelser på dagtilbudsområdet, særligt på den tidlige indsats. Der er bekymring for, at færre ressourcer vil føre til, at børn med særlige behov ikke får den nødvendige støtte, hvilket kan skade deres udvikling.
En forældrebestyrelse beskriver, hvordan en ændring i normeringen, hvor ledere skal dække 85 % af deres tid i pædagogiske opgaver, reelt vil betyde, at institutionerne mister en medarbejder.
Personalet frygter, at de vil stå med for lidt tid og ressourcer til at støtte børn med særlige behov, og at det på længere sigt vil skabe større problemer for både børnene og deres familier.
Omsorgsbesparelser skaber frygt for de ældres livskvalitet
Ældreplejen er også hårdt ramt i budgettet. Et af de mest kontroversielle forslag er lukningen af Hospice Randers, som mange frygter vil efterlade alvorligt syge uden den nødvendige pleje i deres sidste tid.
Sygeplejersker og pårørende advarer om, at hjemmeplejen ikke har de ressourcer, der skal til for at give terminalt syge borgere den pleje, de har brug for.
En sygeplejerske fortæller, hvordan lukningen af hospice kan føre til, at døende borgere skal plejes hjemme, hvor hjemmeplejen ikke har samme muligheder for smertelindring. Pårørende risikerer at stå alene med en stor følelsesmæssig og fysisk belastning, mens deres kære ikke får en værdig afslutning på livet.
Ungdomsskoler truet af store nedskæringer
Randers Ungdomsskole står til at miste halvdelen af sit budget, og det vækker stor bekymring.
Ungdomsskolen er en central aktør i mange unges sociale liv og udvikling, og den tilbyder aktiviteter som valgfag, fritidsklubber og særlige tilbud til sårbare unge. Besparelserne vil betyde lukning af flere klubber og fritidstilbud, hvilket vil ramme mange unge, især dem fra udsatte hjem.
En elev fortæller, hvordan ungdomsskolen har været et trygt frirum, hvor hun har fundet venner og fået hjælp til at tro på sig selv. Hvis ungdomsskolens tilbud forsvinder, frygter mange, at unge vil stå uden muligheder for socialt samvær og udvikling udenfor skoletiden, hvilket kan føre til ensomhed, mistrivsel og i værste fald risikoadfærd.
Små skoler risikerer at blive lukket
Planerne om at indføre skolefællesskaber, hvor flere skoler skal dele ledelse og administration, møder også stor modstand. Mange frygter, at dette blot er første skridt mod lukning af små skoler i lokalsamfundene.
På Asferg Skole er forældre bekymrede for, at deres børn vil blive flyttet til større skoler længere væk, hvilket vil fjerne den tryghed, som de små, lokale skoler giver.
Forældrene advarer om, at børnene vil miste nære relationer og de kendte rammer, hvilket kan føre til mistrivsel og dårligere læringsmuligheder. Derudover frygter mange, at længere transporttid til skolerne vil føre til mere fravær og mindre engagement blandt eleverne.
Et kortsigtet perspektiv?
På tværs af høringssvarene går en fælles frygt for, at besparelserne vil føre til store menneskelige omkostninger på både kort og lang sigt. Både børn og unge risikerer at blive svigtet i deres udvikling, og ældre står overfor en forringet livskvalitet.
Mange af høringssvarene argumenterer for, at de kortsigtede besparelser vil føre til større problemer og udgifter i fremtiden, når mistrivsel, sygdom og sociale udfordringer kræver dyrere indsatser.
