Af Vitus Jordan, formand for Lev Randers, Søvej 48, 8870 Langå
Det er i modvind, at principperne om beskyttelse af samfundets allersvageste skal stå deres prøve.
Her er det ret vildt at tænke på, at Danmarks samlede rigdom er øget med cirka 40 procent for hvert af de sidste tiår, der er gået siden halvfjerdserne. Og selvom det stadig sker, er det endnu mere vildt, at velstandsstigningen går så meget udenom socialområdet, at stadig flere råber: “Mennesker før mursten”. Der er sten og grus i velfærdsmøllen.
Også i Randers, hvor det er tydeligt at læse i de ekstremt mange høringssvar til kommunens uoverskuelige budgetforslag for 2025. Forslaget byder på en overflod af overrumplende nedskæringer, som må have været i posen i mange måneder allerede, men først nu kommer frem i lyset, til alt, alt for kort offentlig debat…
Lev Randers oplever, at udviklingshandicappede næsten altid bliver skubbet til side, når de sidste søm bliver slået i budgetterne. Både lokalt og på landsplan. Kampen om opmærksomhed er hård, ikke mindst for de borgere, der ikke selv kan deltage i samfundsdebatten. End ikke de 9.000, der i maj demonstrerede for handicappedes rettigheder på Christiansborg Slotsplads kunne råbe politikerne og medierne op. Overskriften “Undskyld, vi er her” var ellers meget sigende.
Nu ligger der 550 høringssvar til kommunens brutale nedskæringsbudget. Mange af forslagene vil ramme handicappede; kaotisk; i ly af mørket, som man siger. Beskæringer i fritidstilbuddet klub 85. I mestringsvejledningen. I specialundervisningen. Fastholdelse af de utilstrækkelige normeringer.
Desværre er tendensen ikke ny. Siden kommunerne overtog opgaven i 2007, har det været problematisk. Selv kommuner med 100.000 indbyggere er åbenbart ikke store nok til at prioritere denne specialiserede opgave.
