Af Eva Søndergaard, formand for Randers Kunstforening og næstformand for bestyrelsen på Randers Kunstmuseum, og Jan Toft Olesen, formand for bestyrelsen på Randers Kunstmuseum

Det udkast til budgetforlig for 2025-2028 i Randers Kommune, der i øjeblikket er sendt i høring, varsler en betydelig nedskæring på kulturområdet og for Randers Kunstmuseum i særdeleshed.

Vi er enige i, at budgettet i Randers Kommune skal hænge sammen, og at hele kommunen og alle budgetområder må bidrage hertil.

Men i forhold til Randers Kunstmuseum er konsekvensen af udkastet, at museet rammes af en nedskæring på cirka 22,5 procent af museets aktuelle ordinære kommunale driftstilskud, svarende til 800.000 kroner årligt, hvis udkastet til budgetforliget bliver gennemført. Hertil kommer, at Randers Kunstmuseum mister en bevilling på 400.000 kroner til museets billedskole og talenthold.

Randers Kunstmuseums ordinære driftstilskud fra Randers Kommune inden nedskæring svarer til, at der for cirka 35 kroner pr. Randers-borger er gratis adgang til Randers Kunstmuseums samling. Det ordinære driftstilskud fra Randers Kommune udgør en forsvindende lille andel af kommunens budget, mens museets andel af nedskæringerne i det kommunale budgetudkast svarer til cirka en procent.

Nedskæringen på billedskole og talenthold er foruroligende, da netop disse aktiviteter for børn og unge er efterspurgte og populære. Det er væsentligt for et lokalsamfund i udvikling, at der bliver taget hånd om fremtidige generationer, særligt i en tid, hvor børn og unges trivsel er bekymrende. Billedskolen er her et initiativ, der løfter livskvaliteten for mange børn og unge og giver kreative muligheder.

Det fremgår af udkastet, at et argument for nedskæringen af det ordinære driftstilskud er, at der som en del af museumsreformen indfases et øget statstilskud. Forvaltningen anfører, at besparelsen blot vil medføre, at der ikke fuldt ud bliver den forventede aktivitetsstigning på museet.

Konsekvenserne er imidlertid langt værre. Museumsreformen medfører øgede krav og forventninger fra statslig side, og lever museet ikke op til den nuværende klassificering, kan den statslige bevilling blive reduceret, da det forøgede statstilskud delvist er baseret på incitamentstilskud.

Det er et faktum, at museumsreformen retter noget op på, at Randers Kunstmuseum gennem en lang årrække har modtaget et usædvanligt lille statstilskud. Hvis dette forhold tages til indtægt for, at Randers Kunstmuseum til gengæld har modtaget et ekstraordinært stort kommunalt tilskud, er dette en fejlslutning.

Sammenlignelige museer som eksempelvis Esbjerg Kunstmuseum, Museum Jorn, Herning Kunstmuseum (HEART) eller Holstebro Kunstmuseum modtager betydeligt større kommunale tilskud end Randers Kunstmuseum. Kunstmuseet har på ingen måde haft ekstravagante vilkår.

På trods af forholdsvis beskedne midler tilbyder Randers Kunstmuseum kulturoplevelser af meget høj kvalitet. En omstændighed, der også er blevet bemærket i forbindelse med nationale evalueringer af museerne.

Museets skiftende bestyrelser har også tillagt dette væsentlig betydning, nemlig at bevillinger til Randers Kunstmuseum medfører fremragende kulturtilbud for alle kommunens borgere samt medvirker til de gode historier om Randers og national presse herom.

Et eksempel herpå er, at der i 2023 blev gennemført 220 forløb for skoleklasser og daginstitutioner. Et andet væsentligt bidrag er et meget højt aktivitetsniveau og fremragende udstillinger, senest ’Julie Nord: Jærtegn’ samt ’Som et møl mod flammen – Willumsen & Bigum’ og arrangementer i tilknytning hertil.

Ligeledes kræves et højt niveau for at tiltrække de meget store fondstilskud, som museet år efter år har skaffet ved egen indsats. Fondstilskud, der ligeledes er med til at øge aktiviteten i kulturlivet i Randers.

Randers Kunstmuseum er en anerkendt national aktør indenfor kunstens område. Museet tiltrækker hvert år mange tusind gæster til Randers midtby.

Randers Kommune arbejder med at tiltrække flere borgere til byen. Når kulturlivet bliver ramt af så betydelige nedskæringer, som det er tilfældet ved det budgetudkast, der er sendt i høring, får vi så en by, der kan tiltrække nye borgere? Skaber det en by, vi selv ønsker at bo i? Har det konsekvenser for sociale fællesskaber og borgernes trivsel, hvis kulturtilbuddene forringes?

Vi opfordrer til, at udkastet til budgetforlig genovervejes med blik for hvilket lokalsamfund, vi ønsker.