Sommeren lader i den grad til at slippe sit tag i landet mandag.
Søndag bliver – rent vejrmæssigt – i den helt gode ende; nemlig med temperaturer helt op til 28 grader.
Det skriver DMI, Danmarks Meteorologiske Institut, på sin hjemmeside.
Den begynder med nogen eller en del sol, der dog afløses af mere skyet vejr.
Senere er der risiko for regn eller byger, samt torden – herefter går det så kraftigt ned ad bakke, for mandag ændrer vejret sig markant:
DMI udsender nemlig varsel om kraftig regn og lokale skybrud.
Det er et kraftigt lavtryk, der kommer sydfra – og det og en ledsagende frontzone trækker både fugtig og varm luft med på sin vej.
Søndag ventes lavtrykket at give en masse regn i Italien, hvor meteorologer har givet det navnet Atena.
Det er det, der ventes at give en hel del regn, når det den mandag når frem til Danmark.
Skybrud betyder, der falder mindst 15 millimeter regn på en halv time, og DMI forventer et sted mellem 30 og 50 millimeter regn.
Varslet er gældende fra klokken 02 (natten til mandag) til mandag aften klokken 21.
Udover regnen forventer DMI jævn til hård vind fra nordvest – ved kysterne stedvis op til kuling.