Vi har spurgt på Facebook. Og 82 randrusianere kan ikke tage fejl: Vi er især glade for vores natur og vores midtby.

Da Din Avis udloddede 10×2 billetter til teaterforestillingen på Randers Teater med Bodil Jørgensen i ’Frøken Jensens Kogebog’, så åbnede vi op for en masse guldkorn om vores by.

Vi bad nemlig deltagerne om at fortælle os, hvad de elsker mest ved Randers! ❤️

Vi har samlet de ti mest nævnte ting fra de 82 kommentarer, som følgerne skrev på vores Facebook-side, nemlig www. facebook.com/DinAvisRanders/

Du er også velkommen til at følge os, der kommer flere konkurrencer i løbet af den kommende tid.

Små oaser

Anne Kristensen skriver for eksempel:

»Jeg holder af mulighederne – en lørdag formiddag igennem byen med børnebørn. Små oaser og stadig små butikker. At kunne komme til vandet, gå i parken- eller gå lange “samtale” ture med en veninde. Der er hyggelige spisesteder, musik biograf og teater, og liv om aftenen i weekends. Så vi har alt- bare i mindre format- og tænker ikke det behøver at blive større.«

Randers. Vores by. Dronefoto Kenneth Stoll-Demant

Jette Skov får sat masser af dejlige ord på.:

»Jamen Randers er simpelthen bare min by💪 Det bedste er at se, hvordan folk i Randers og omegn er klar på at hjælpe andre med – ja faktisk med alting👍 Om det er kørsel, mad, ting og sager eller bare selskab til en snak eller en gåtur. Ja jeg mener alting 🎉 Superskjønne dejlige personer ❤️ Spørg om hjælp og den vælter ind fra alle sider 🤩 Hvor fedt er det ikke lige? Elsker det 🥳 Jow Jow, så har vi naturen – og den er jo osse pragtfuld ⚘️.«

Dorthe Witting:

»Randers er en dejlig by, hyggelig midtby med gamle flotte bygninger, skønne parker, Gudenåen, Regnskoven og Værket.«

Især midtbyen bliver kaldt noget særligt i de kommentarer Din Avis har fået. Arkivfoto: Kenneth Stoll-Demant

Signe Xenia Pedersen:

»At alt er så tæt på. Vandet, byen, skoven og at folk er så utrolig hjælpsomme. Randers er en undervurderet by, som mange burde besøge og opleve ved selvsyn.«

Kirsten Lorentzen:

»Gudenåstien ved Den blå Bro. En vandring gennem Østre Kirkegård, især når kirsebærtræerne blomstrer. Julebyen Randers.«

Og den her kunne vi især ikke stå for.

Lene Bøgeskov:

»At jeg hver uge modtager Din Avis Randers, i postkassen.«

Her er det vist passende med vores slogan: Din Avis – Vores Randers.