Lørdag 7. september er der eksklusiv forpremiere på den nye, danske film ”Kontra” i Nordisk Film Biografer i Randers. Det skriver biografen i en pressemeddelelse.
Til forpremieren vil man kunne møde instruktør Jonas Risvig og de to hovedrolleindehavere Anna Lehrmann og Andrea Hjejle, og der vil være feststemning i biografen med DJ og drinks serveret af Rustik & Flamingo.
”Kontra” handler om outsiderne Fanny og Lilja, hvis største ønske er at blive populære på deres gymnasium. Det bliver starten på en tempofyldt rejse i jagten på en ny identitet, der kan åbne døre til både sex, fester og kærlighed. Men popularitet har en pris, og pigerne indser, at jo større en facade man gemmer sig bag, desto længere væk kommer man fra sig selv.
”Kontra” er instrueret af Jonas Risvig, der er kendt for en lang række danske ungdomsserier som blandt andet Salsa, Drenge, Grænser, Centrum og ZUSA.
Billetter til forpremieren kan købes på nfbio.dk.