Regeringen vil i nyt udspil give millioner til de kommuner, hvor der opføres solceller og vindmøller. Det har historisk samlet sig særlige steder i landet.
Regeringen står nu klar med en økonomisk gulerod, der skal gøre det attraktivt for kommuner at gøre plads til solceller og vindmøller i landskabet.
I et nyt udspil foreslår SVM-regeringen en årlig pulje på 200 millioner kroner til fordeling blandt de kommuner, der bidrager mest til udbygningen.
Penge, som kommunerne kan bruge til lige, hvad de vil.
Men spørgsmålet er, hvor mange som får del i millionerne.
Hvis man ser på, hvor der er blevet opført mange vindmøller og solceller på land, er der en håndfuld kommuner, som går igen i tallene.
Når det kommer til vindmøller, er det især i Vestjylland og på Lolland, fortæller Kristian Jensen, der er direktør i Green Power Denmark.
»Når det drejer sig om solceller, er der også andre kommuner som Aabenraa og Randers, der er langt fremme. De kommuner skal selvfølgelig – i vores øjne – have et økonomisk skulderklap for at løfte den opgave,« siger han.
Hos organisationen, der repræsenterer energisektoren, tror man, at puljen kan få sat fart på de 1000 vindmølleansøgninger, som ligger i kommuner.
»At kommunerne får en økonomisk gulerod for at behandle dem, tror jeg, kan være afgørende for, at vi får sat fart på opstillingen af mere vedvarende energi,« siger Kristian Jensen.
Ringkøbing-Skjern, Holstebro og Thisted er i top fem over de kommuner, som har den største kapacitet af solceller og vindmøller på land.
Førstnævnte, hvor Hans Østergaard (V) er borgmester, ligger klart nummer et. Her ville pengene lune, fortæller han.
»Vi har huller nok (i kommunekassen, red.), vi kan bruge pengene på. Men det største og vigtigste argument for at lave sådan en pulje er for at holde os – i gåseøjne – skadesløse,« lyder det.
Han fortæller, at der er blevet brugt penge til administration for at få de mange anlæg op – og de har derfor ikke kunnet bruges andre steder.
Hos KL, der repræsenterer landets kommuner, er man stærkt kritisk over for den måde, som regeringen vil finansiere modellen.
Pengene skal nemlig komme fra det, der hedder bloktilskuddet. Det er statens årlige tilskud til de 98 kommuner, som fordeles mellem dem.
Der lægges dermed op til, at ”fodre hunden med sin egen hale”, som Birgit S. Hansen (S), formand for KL’s Klima- og Miljøudvalg, udtrykker det.
Hun er også borgmester i Frederikshavn Kommune.
»Det betyder, at de penge, som nogle kommuner skal have i bonus, de tages fra andre kommuner, som så er nødt til at skære på velfærden.«
Hun frygter ydermere, at bonusmodellen kan få den effekt, at udbygningen af den vedvarende energi går i stå i de kommende år.
Der lægges nemlig først op til, at den træder i kraft fra 2026, og derfor giver det mening at vente, lyder ræsonnementet.
Hvordan den konkrete model ender med at tage sig ud, står uklart.
Ifølge Avisen Danmark vil regeringen tage hensyn til de kommuner, hvor der allerede er opført mange solceller og vindmøller i fordelingen.
Puljen skal være med til at sikre konkurrence mellem kommuner, har klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) fortalt til avisen.
»Det er altså ikke kun 4-5 kommuner, der deltager. Jeg vil gætte på, at det snarere er omkring 30 kommuner, vi taler om her.«
I Ringkøbing-Skjern håber borgmester Hans Østergaard (V), at det ikke kun er kommuner med nyopførte anlæg, der vil blive tilgodeset.
»Vi er i gang med planlægningen af yderligere ryk på dagsordenen, så jeg tænker, at vi vil blive tilgodeset på et eller andet niveau. Men jeg synes, at det vil være passende, hvis vi fik en lille præmie for det, vi allerede har gjort,« siger han.
