Bibs Carlsen skildrer i en foto-essaybog New Yorks skønhed og diversitet men også den sociale bagside af livet i den amerikanske storby.
AF JEPPE RAFN
I 1992 flyttede Bibs Carlsen fra Danmark til New York for at arbejde som sygeplejerske. Hun ville kun underskrive en kontrakt på ét år, men her 32 år senere bor hun stadigvæk i byen, der har flere indbyggere end hjemlandet.
»Jeg skulle bare være her i et år, men jeg kunne ikke finde ud af at løsrive mig. Jeg føler mig virkelig hjemme i New York, men jeg føler mig også hjemme i Danmark. Jeg siger, at jeg skal hjem til Danmark, og når jeg skal tilbage, siger jeg, at jeg skal hjem til New York,« fortæller Bibs Carlsen, der har dobbelt statsborgerskab.
Hendes rigtige navn er Birgitte Carlsen, men hun er altid bare blevet kaldt Bibs. Hun blev født i 1959 og boede de første 19 år af sit liv i Hadsten. I de første skoleår gik hun på Hadsten Realskole, indtil Hadsten Skole i 1970 blev indviet. Da hun var færdig med skolen, fandtes der ikke et gymnasium i Favrskov, så hun måtte til Aarhus og blev en del af den første årgang på Langkær Gymnasium i Tilst.
Artiklen fortsætter under billedet
Efter gymnasiet flyttede hun til Aarhus og blev senere uddannet sygeplejerske på kommunehospitalet. Som ung boede hun også i perioder i København, og hun har venner vidt forskellige steder i hele landet, som hun bor hos, når hun er ”hjemme” i Danmark.
»Da jeg arbejdede, kunne jeg kun være hjemme i Danmark i to uger om året, men nu hvor jeg er stoppet med at arbejde og er blevet pensionist, kan jeg tage hjem i to måneder. Der er så varmt i New York i august, og der er det dejligt at være i Danmark,« fortæller Bibs Carlsen, som også var hjemme til jul i Danmark for første gang i 15 år.
Urban Voyeur
Lige nu er hun hjemme i Danmark for at promovere sin foto-essaybog ’Urban Voyeur – New York i ord og billeder’, der netop er udkommet på Wadskjær Forlag. I bogen beskriver Bibs Carlsen i ord og billeder den enorme diversitet og de enorme kontraster, hun møder i sin hjemby, og som hun både er begejstret for og væmmes ved.
»Jeg skriver om politik, livet i et multikulturelt samfund, covid19, tiden efter 9/11, hjemløshed, kærlighed og mangel på samme, racisme og om det mikrokosmos, der er at finde om hvert hjørne.«
Bibs Carlsen arbejdede fra 1992 til 2020 som operationssygeplejerske på et amerikansk kræfthospital og har været frivillig på et utal af internationale kirurgiske missioner. I de første år i New York gik hun rigtigt meget op i at danse salsa, og det er først i de senere år, at hun for alvor er begyndt at skrive og fotografere.
Artiklen fortsætter under billedet
Bibs Carlsen begyndte at skrive om blandt andet amerikansk politik og kultur for en håndfuld år siden, da hun blev kontaktet af en gammel bekendt, der er redaktør for den danske onlinepublikation POV International. Hun har også skrevet essays og artikler for tidsskriftet Jazz Special og musikmagasinet Gaffa.
Fotografering er ligeledes blevet en stor hobby, efter det er blevet nemt at tage billeder med telefonen, fortæller hun.
»Jeg har jo bare taget en masse billeder som hobbyist uden at tænke over at lave en bog.«
At hun nu har udgivet en bog med over 100 billeder og over 30 essays skyldes ikke mindst den aarhusianske kunstner Hans Krull, som Bibs Carlsen har været ven med i over 40 år.
Artiklen fortsætter under billedet
»Bibs har smukke øjne, og når man ser New York med hendes blik og gennem hendes kunstneriske kameralinse, kan man ikke undgå at få et særligt indtryk af byen og dens indbyggere. Det lykkedes mig at overbevise Bibs om at lave denne billedbog, så andre kan have fornøjelsen af at se verden med hendes særlige empatiske blik for den,« siger Hans Krull i en pressemeddelelse om venindens bog.
Hans Krull og hans kone har også presset på for at få Bibs Carlsen til at udstille sine billeder på Anholt og Samsø.
Udstiller på Værket
Lige nu kan man se et udsnit af bogens billeder på fotoudstillingen ’New York – Cool, Cruel & Chaotic’ på Værket i Randers. Udstillingen kan ses frem til 1. september.
»Udstillingen handler meget om mennesker og omstændigheder. Om folk, der giver den gas til festival, om skønhed og diversitet, men også om kaos og hjemløse, og hvor hårdt det kan være at overleve i byen.«