Hvilken artikel om frivillighed husker du bedst?

Af Cecilie Bisgaard

Jeg håber, du er blevet inspireret. Måske har vi sået et lille frø?

Henover sommeren har Din Avis bragt en række artikler om frivillige. Vi har kaldt serien ’Den Fantastiske Frivillighed’, og det er der en grund til.

Frivillige gør et kæmpe stykke arbejde. De engagerer sig og får ting til at ske. Uden dem var der så meget, vi ville gå glip af.

Tag for eksempel familien Johnsen. Familien er tre generationer af frivillige. Bedsteforældrene Benny og Anne Marie har gennem flere år støttet Hornbæk SF med sponsorater og ved blandt andet at stille stilladser fra deres firma til rådighed uden beregning, da Hornbæk Idræt- og Kulturcenter skulle bygges.

Mor Helle har været frivillig i både sportsforeningen og gymnastikforeningen, og det har smittet af på flere af børnene. Selvom far Rasmus ikke betegner sig selv som frivillig, så hjælper han altid med at rydde op og bære ting væk, hvis det er nødvendigt.

»Kan vi være noget for hinanden, så skal vi gøre det,« sagde Benny Johnsen om det at være frivillig.

Til gavn for samfundet

Der er også de frivillige i Røde Kors, som hjælper flygtninge og indvandrer med at lære dansk. I Tal Dansk-caféen får de hjælp til opholdstilladelser, indfødsretsprøver, at skrive jobansøgninger og at lave et CV.

»Målet er, at de skal ud i samfundet og blive så succesrige som muligt. Mange har store ambitioner, og nogle har en høj uddannelse, og det er synd, hvis de ender i Netto, så vi hjælper dem. Vi har mænd, der kører for Wolt for at forsørge deres familie i håb om, at deres kone kan få et job som sygeplejerske,« har Birgitte Hansen, der er aktivitetsleder i Tal Dansk-caféen, fortalt.

Deres arbejde kommer derfor i høj grad samfundet til gode.

Det samme gør det frivillige arbejde, som kommunen faciliterer gennem Projekt Følgevenner. Frivillige følgevenner skal hjælpe ældre med at komme ud, så de kan indgå i nye fællesskaber. Sommeren er blevet brugt på at rekruttere frivillige – og ældre, der har brug for en følgeven. Nu går match-fasen i gang.

»Efter corona er det for mange blevet en vane at blive siddende i sofaen. Det kan være angstprovokerende at træde ind et sted, hvor alle kender hinanden. ”Det er Bents plads” og ”der plejer Bodil at sidde”. Så tænk hvis du kan hjælpe dine medmennesker ud af ensomhed,« sagde projektleder Eva Kaagaard Frank.

De små åndehuller

På Hospice Randers står de frivillige for meget af hyggen. De kører rundt med kaffevognen – hvor der selvfølgelig også er lidt sprut. De snakker med både de indlagte og de pårørende. Det fortæller Mogens Baun, der er frivillig på stedet.

Der er også andre frivillige, der yder en særlig indsats. Sisse Møller Hellemann er frivillig musiker, så hun spiller salmer og sange på hospicets klaver.

»Det er en lille ting, som jeg kan yde. Jeg tror, det bedste er det med at give noget til andre – et åndehul, en pause fra smerte og tanker om tab og sorg, skabe minder og fremkalde erindringer,« fortalte hun.

Det med at give nogen en pause og et åndehul er noget som Alice Rothmann kan genkende. Hun er formand for aktivitetsudvalget på plejehjemmet Kildevang i Langå. Udvalget er cirka en gang om måneden værter for et arrangement for plejehjemmets beboere og pårørende.

»De ældre kan lide det. De er glade, og de synger med. Det er et lyspunkt. Der er ikke nogen, der er sure og tvære. Der er nok sure mennesker i verden, så det er dejligt bare at være et glad sted,« sagde hun.

Ikke et arbejde

Du har også kunnet læse om Lisa Hougaard Hansen, som bare ånder og lever for andre mennesker. Hun har været frivillig stort set hele sit liv. Lige nu er hun frivillig hos Den Blå Paraply i Randers, men hun har i mange år også været frivillig på egen hånd uden store organisationer i ryggen.

Hun har åbnet sit hjem for flygtninge og indvandrer og hjulpet unge kvinder med at få uddannelser. Hendes hjem er både en skolestue og en legeplads. Men at kalde det et frivilligt arbejde – det vil hun ikke.

»Jeg ser det ikke som et arbejde. For mig er det almindeligt at være forbundet med andre mennesker. Jeg gør det for selvfølgeligheden – jeg ser det som noget, vi bare burde gøre for hinanden,« sagde hun.

Kan ikke lade være

Sidst men ikke mindst kan du i denne uge læse om, hvordan det er at være frivillig i en skolebestyrelse. Malou Munch kan nemlig slet ikke lade være med at involvere sig, når det handler om hendes børn. Måske har det noget at gøre med, at hun er »pædagog helt ind i hjertet«.

Men det kan du som sagt læse meget mere om i denne uges Din Avis, både på papir, eller via vores e-paper.

Og med Malous fortælling slutter vores sommerserie.

Vi stopper ikke med at skrive om frivillighed, for det er en vigtig del af vores samfund. Tænk bare på alle de eksempler, vi har nævnt her. Tænk på alle de ting, der ikke ville ske, hvis det ikke var for de frivillige.

Det er derfor, jeg håber, serien har inspireret dig. Hvis du ikke allerede er frivillig, så håber jeg, du har fået lyst til at prøve det.