Farvel til Randers festuge. Vi ses næste år. Her er et udpluk af stemningen.

Festuge er lig med musik, kølige fadøl, fællessang og fællesspisning. Senere teater, talks og stafet i Randers.

Her er fortællingen om den sidste uge i Randers Festuge, fortalt gennem billeder.

Onsdag overgik Randers City Stafet sig selv. 64 stafet-hold og 150 gående indtog Østervold.

Alt tyder på, at fornyelsen for et par år siden har givet stafetten nyt liv.

»Vi var 64 hold tilmeldt, og der var 150 gående. Det var 10 hold mere end sidste år,« lyder det begejstret fra løbe-dynamoen Lone Fogsgaard Rasmussen.

Hele ugen optrådte teatertrupper fra hele verden rundt i gaderne under årets gadeteaterfestival. Fotograf Peter Bay Isak fangede ’shoeshine’ fra Italien, der fik latteren til at runge på Rådhustorvet.

På Kirketorvet var der blandt andet fællesspisning, banko og bajer og Rejer & Cava i festugen. Mandag aften dukkede for eksempel mere end 150 personer op til Fællesspisning & Fællessang på Kirketorvet. Der var fyldte langborde, snak og hygge under fællesspisningen. Og der blev sunget med, da Mikkel, Bjarke og Mogens spillede op til fællessang.

Og vi kunne blive ved med at nævne alle de mange gode events, der trak folk til i fællesskab og hygge.

Fredag var den store festdag, blandt andet med Christian Degn som DJ i baggården til Hotel Randers. Også Storegade summede af snak, mens festen fik et nøk opad, da Keen On Queen fik festen i gang ved Tante Olga.

Lørdag var en af de store begivenheder genåbningen af Kulturhuset, men også et nyt event, kaldet Våres. Her var temaet fællesskab. Svend Brinkmann og Christian Degn var blandt de mere prominente personer i det persongalleri, der foldede det ud for et talstærkt publikum.

Lysregattaen afsluttede Randers Festuge, og det tog isbryderen ’Jens Ove’ fra Randers Havn over 45 minutter at tage sin runde gennem det nordlige bassin med en hale af lysende sejlbåde, speedbåde og skibe, der talmæssigt stærkt deltog i regattaen.

Selvom fyrværkeriet var aflyst i år, kunne enkelte private dog ikke dy sig; således blev der sendt en enkelt raket af sted under sejladsen, og senere på natten blev endnu flere raketter sendt afsted.

Foto: Jan Szwed
Endagsfestivalen Våres havde fællesskab som hovedtema. Christian Degn havde besøg af blandt andet Svend Brinkmann, Marie Frank og Rasmus Hedegaard. Og der var fællesspisning undervejs. Foto: Peter Bay Isak
Foto: Jan Szwed
Rejer & Cava Night på Kirketorvet var velbesøgt. Foto: Jan Szwed
Rejer & Cava Night på Kirketorvet var velbesøgt. Foto: Jan Szwed
Rundt i gaderne var der teaterfestival. Torsdag optrådte blandt andet italienske shoeshine på Rådhustorvet. Foto: Peter Bay Isak
Der blev hygget i Jazz- og Folkteltet. Foto: Jan Szwed
Der blev spillet dart på teltet på Slotspladsen, der også summede af liv. Foto: Jan Szwed
Foto: Jan Szwed
Rejer & Cava Night på Kirketorvet var velbesøgt. Foto: Jan Szwed
Stemningen var i top, da der var fredagsbar med DJ Degnamite (Christian Degn) i baggården hos Hotel Randers. Foto: Jan Szwed
Storegade med sydlandsk stemning. Foto: Jan Szwed
Keen On Queen fik festen i gang ved Tante Olga. Foto: Jan Szwed

Der var plads i solen, da Operaen holdt fællesspisning og fællessang på Kirketorvet. Foto: Jan Szwed
Lørdag aften sluttede Randers Festuge med en lysende regatta. Foto Pia Kjærsgaard