Der har aldrig været nogen tvivl hos Mayssa. Hun ville være underviser. Hun var det i både Syrien og Frankrig, men da hun flygtede til Danmark, måtte hun starte forfra.
AF CECILIE BISGAARD
Næsten lige efter Mayssa var kommet til Danmark, fik hun at vide, at hun snakker ligesom prins Henrik.
»Prins Henrik? Hvem er det? Så måtte jeg google. Jeg kunne se, han kom fra Frankrig og snakkede med fransk accent, så jeg tænkte, det er nok rigtigt nok,« griner hun.
Mayssa har nemlig boet i Paris i en årrække, hvor hun har taget sin kandidatgrad og var i gang med en ph.d., da en krig i hendes hjemland fik hende til at genoverveje hele sit liv.
Hun kommer nemlig fra Syrien. I dag bor hun lige uden for Randers med sin mand – og så er hun netop blevet uddannet som lærer.
På vej til Norge
Siden 2015 har Mayssa boet med sin mand i Danmark. Det var egentlig lidt et tilfælde, for hun ville gerne bo i Norge, hvor hun dengang havde to søskende. Men fordi hun var studerende i Paris og derfor havde opholdstilladelse i Frankrig, blev hendes ansøgning afvist gang på gang.
»Da krigen brød ud, boede jeg i Frankrig, men det var ikke et land, jeg havde valgt at bo i. Det var et land, jeg havde valgt at studere i. Jeg ville gerne være tæt på mine søskende, og de var i Norge,« siger hun.
Hendes mand var på vej op til hende i Norge, da han besøgte nogle bekendte i Danmark.
»Han ringede til mig og sagde: ”Mayssa, nu ved jeg, hvor vi skal fortsætte vores liv. Det skal vi i Danmark”. Og det var den helt rigtige beslutning,« fortæller hun og fortsætter grinende:
»Selvom jeg aldrig havde tænkt, at jeg skulle bo her og lære sproget. Jeg fik et chok, første gang jeg hørte, hvordan man taler dansk.«
Startede i det små
Det har altid været Mayssas store ønske at blive underviser. Faktisk læste hun fransk på universitetet med det formål at kunne lære det til andre. Hun har både undervist i Frankrig og i Syrien. I Syrien underviste hun i fransk på Universitetet i Damaskus.
Hun flyttede til Paris i 2003 for at få sin kandidatgrad. Efterfølgende var hun ansat ved universitet i Damaskus, samtidig med hun begyndte på sin ph.d. – hun nåede dog ikke at færdiggøre den inden krigen, der fik hende til at genoverveje sine livsvalg. I årene efter kandidatgraden delte Mayssa sin tid mellem de to byer. To-tre måneder om året var hun i Syrien, og resten brugte hun i Frankrig.
Hendes uddannelse fra både Frankrig og Syrien er blevet godkendt i Danmark som gymnasielærer.
Det endte dog ikke med at blive den vej, hun gik. I 2016 havde Nørrevangsskolen i Randers brug for en medarbejder, der kunne arabisk. Skolen havde fået mange børn fra Syrien, og der blev derfor slået en stilling op som pædagogmedhjælper. En stilling, som Mayssa søgte og fik.
»Min lærer på sprogskolen sagde: ”Nej, Mayssa – hvorfor har du sagt ja til det job? Du har en god uddannelse, du skal ikke være pædagogmedhjælper”. Men jeg sagde ja, fordi jeg ikke ønskede at få flere penge fra kommunen. Det var mit første skridt ind på arbejdsmarkedet, så jeg kunne vise, hvad jeg kan,« siger hun og fortsætter:
»Jeg var meget glad for det arbejde og lærte rigtig meget. Jeg lærte, hvordan arbejdet med børn fungerer i Danmark, og hvordan lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere og forældre samarbejder. Jeg lærte også de usynlige regler – hvordan jeg skal reagere, når der opstår et problem, og hvad der er en normal eller unormal reaktion. Mine kolleger støttede mig og hjalp mig med at lære dette stille og roligt.«
Næste skridt mod et normalt liv
I starten var Mayssa ansat som pædagogmedhjælper, hvor hun var i det, der på Nørrevangsskolen blev kaldt Sprogbroen, noget af tiden, og så var hun om eftermiddagen på et fritidshjem nær skolen.
»Det åbnede vejen for mig. Man kan lide at arbejde med det, man har drømt om. Men for at opnå den drøm skal man nogle gange arbejde med det, man ikke har drømt om,« siger hun.
Allerede i 2017 blev hun nemlig ansat som pædagog – denne gang fuldtid på Nørrevangsskolen. Hun begyndte også at undervise i fransk som valgfag og disse timer blev betragtet som lærertimer.
»Jeg er rigtig taknemlig for at have fået den stilling. Både ledelsen og mine kolleger kunne se, at jeg har kompetencer og erfaring. Det var det næste skridt mod et mere normalt liv. Jeg har arbejdet hele mit liv, men på grund af krigen mistede jeg alt, hvad jeg havde opnået i min karriere i Syrien,« siger hun.
Fik chance og mulighed
I 2020 tog Mayssa endnu et skridt mod igen at arbejde med sin store drøm: undervisning. Hun blev nemlig kaldt til samtale på Nørrevangsskolen. De havde et nyt jobtilbud til hende.
Som pædagog havde hun ofte undervist i 1.-3. klasse i tilfælde af lærernes fravær. Denne erfaring gav hende mulighed for at demonstrere sine undervisningsevner og kompetencer. Hendes erfaring i billedkunst gjorde det naturligt for Mayssa at udvide sit undervisningsområde til dette fag. Og nu gav det pote, da hun blev tilbudt en stilling som lærer med særlige kvalifikationer, hvor hun fik mulighed for at undervise i billedkunst på mellemtrinnet.
»Det er vigtigt med anerkendelse fra kollegaer og ledelsen. De kunne se, jeg havde erfaringen og den akademiske viden. I den samtale blev mine evner anerkendt. Det er meget motiverende at få anerkendelse fra både kolleger og ledelsen. At få mine evner og erfaringer bekræftet i den samtale gav et betydeligt løft til min arbejdsmoral,« siger hun og fortsætter:
»I Syrien arbejder man meget, men man får ikke anerkendelse på samme måde.«
To hårde men lærerige år
Anerkendelse fik Mayssa igen for to år siden. Hun fik nemlig en ny mulighed. Denne gang tilbød Nørrevangsskolen, at hun kunne tage meritlæreruddannelsen, mens hun var ansat.
»Jeg havde det faglige på plads for at blive lærer, men jeg manglede det pædagogiske. Jeg havde også kun et linjefag, og det var fransk,« fortæller hun.
Mayssa blev optaget på meritlæreruddannelsen på Via University College i Silkeborg. Uddannelsen tog to år, og lige før sommerferien i år blev hun færdig – med et 12-tal i pædagogik og lærerfaglighed og et 12-tal i billedkunst, som er blevet hendes nye linjefag udover fransk. Undervejs studerede hun to dage om ugen og arbejdede på Nørrevangsskolen tre dage om ugen. Derudover gik næsten alle hendes weekender til hendes nye uddannelse.
»Det var hårdt, og det var udfordrende, men jeg fik altid støtte fra mine kollegaer, ledelsen og min mand. Jeg blev bakket op. Det var to hårde men lærerige år. Jeg brokkede mig meget de år, men en af mine kollegaer sagde: ”Ved du hvad, Mayssa? Det er meget dansk at brokke sig, så det skal du bare gøre”,« siger hun med et smil på læben.
Føler sig ikke længere som flygtning
Den opbakning, som hun har fået undervejs har været altafgørende. Hun er kommet til et nyt land, har udforsket det og lært et nyt sprog. Og opbakningen har hjulpet hende til at arbejde med sin drøm, fortæller Mayssa.
»Jeg har haft mulighed for at opnå succes takket være den støtte, jeg har modtaget i mit arbejde. For at gøre en forskel kræver det ikke blot vilje, men også det gode arbejdsmiljø. Det er vigtigt, at folk anerkender din erfaring, ellers får du ikke chancen for at udvikle dig. Når du får den mulighed, så følger succesen ofte med. Det er i høj grad mine omgivelser – min mand, mine kolleger og ledelsen – der har givet mig den støtte, jeg havde brug for,« siger hun og fortsætter:
»Jeg synes, jeg har de sejeste kollegaer i verden.«
Det er en af grundene til, at Mayssa aldrig har fortrudt, at hendes mand valgte Danmark som deres nye hjemland.
»Jeg er ikke færdig med at lære sproget endnu. Jeg lærer sproget hver eneste dag. Men jeg føler mig ikke længere som flygtning. Vi fejrede det, da jeg fik permanent opholdstilladelse. Nu venter jeg bare på oktober – jeg har modtaget et brev fra Udlændingestyrelsen, hvor det står, at jeg forventes at blive optaget på det lovforslag om dansk statsborgerskab, som bliver fremsat i oktober,« siger hun og fortsætter:
»Nu føler jeg mig som et helt menneske igen med et nyt land, nyt sprog og en ny karriere. At blive færdig som meritlærer gav mig endnu en del af min identitet tilbage. Jeg arbejder på at genopbygge mig selv, og jeg er nu tæt på at igen finde en ny balance. Selvom jeg måske aldrig bliver helt den samme Mayssa, som var i Syrien og i Frankrig, nærmer jeg mig en version af mig selv, der er stærkere og mere hel.«
Mayssa er politisk flygtning, og hun har stadig familie i Syrien. Hun står derfor kun frem med sit fornavn. Af samme grund bringer vi ikke billeder af hele hendes ansigt.
