Af Bjørn Rosenberg Nordvest, København
Som tidligere Randersborger har jeg altid været stolt af, hvordan Randers Kommune tog sig af de ressourcesvage.
Jeg har en kær veninde, som har været tilknyttet Lakridsen. Lakridsen er et mindre værested for udsatte og følsomme mennesker. Et sted, hvor man kan sidde ved en symaskine, få råd og vejledning og forhåbentligt udvikle skjulte evner. Gennem håndarbejde får de et socialt samvær og en meningsfuld dagligdag. Ting som ikke kan gøres op i penge.
Det er kommet mig for øre, at Lakridsen skal lukke. Det gør mig ondt, for det er ikke det Randers, jeg kender fra min egen opvækst. Kreative fællesskaber er nødvendige. Særligt for de mennesker, der ikke selv kan finde dem. Så jeg appellerer til byrådspolitikerne om at bevare Lakridsen som værested og et trygt fællesskab. For en by skal kendes på, hvordan den behandler sine svageste.
