1. august kan Janni Frydenholm fejre 25-års jubilæum i Sparekassen Kronjylland.
Hun begyndte som elev i Nordre afdeling i Randers. Efter to år blev hun udlært og blev kunderådgiver i afdelingen. Efter 11 år i Nordre afdelingen skiftede hun både jobfunktion og arbejdssted: Hun blev kundemedarbejder i Kristrup-afdelingen.
Efter otte år i Kristrup, hvor hun blandt andet var med til at udvikle en ny måde for kundemedarbejdere, at hjælpe hinanden på tværs af afdelingerne, søgte Janni i 2018 til Boligsupport-afdelingen i Hammel. Her sørger hun sammen med 31 kolleger for at håndtere alle typer af boligsager for Sparekassens kunder.
Der er altid nok at se til i Boligafdelingen; men måden man arbejder på, samt størrelse af afdelingen gør det muligt at tilpasse arbejdslivet til familielivets behov, hvilket Janni synes godt om og trives i.
Privat bor Janni i Stevnstrup med sin mand og har tre børn på 16, 11 og 7 år. Hun bruger fritiden sammen med sin familie, går ture med hunden og hygger sig med badminton en gang om ugen.
Jubilæet 1. august kan hun fejre sammen med tre af sine kolleger, som også begyndte som elever den dag for 25 år siden. Der var 10 elever på elevholdet, og altså fire jubilarer der stadig arbejder i Sparekassen Kronjylland.