Randers Kommune lancerer nu sin hjemmeside i et nyt og forbedret system og nyt design, skriver de i en pressemeddelelse.
Et markant træk ved det nye design er en forbedret visning på mobiltelefoner.
»Målet med det nye design er at gøre det nemmere for borgerne at navigere og finde den information, de har brug for, og ikke mindst at bruge hjemmesiden nemt og hurtigt via mobiltelefonen,« siger kommunikationschef i Randers Kommune, Karen Balling Radmer, i pressemeddelelsen.
Med det opdaterede system, som driver hjemmesiden, bliver hjemmesiden også hurtigere til at vise det indhold, som brugerne klikker på.
Artiklen fortsætter under billedet
Der er også implementeret et opdateret sikkerhedssystem, som forventes at stå stærkt ved et eventuelt DDoS-angreb (et cyberangreb, hvor gerningsmanden gør hjemmesiden utilgængelig for brugerne, red.). Og dermed er der en større tryghed i, at dialogen med kommunen gennem hjemmesiden ikke går ned og er beskyttet.
Det nye design af hjemmesiden har fundet inspiration i, at Randers Kommune rummer meget og forskellig natur. Det bliver afspejlet i farver og organiske former, som både giver kommunens natur en mere fremtrædende plads og samtidig understøtter designet at det nemt at finde information og tjenester, som er tilgængelige via hjemmesiden.
Senere på året får også kommunens institutioner nye hjemmesider. Alle institutioner drives nemlig i samme system som kommunens hjemmeside.
sø