Bare fordi du er frivillig, betyder det ikke, at du skal være et bestemt sted på et bestemt tidspunkt hver uge. Hos Projekt Følgevenner er du i høj grad med til selv at bestemme.

AF CECILIE BISGAARD

Du har måske hørt det før. Ældre, der bor alene, bliver ofte ramt af ensomhed. Det prøver Randers Kommune nu i samarbejde med Ældre Sagen at gøre noget ved med et nyt projekt.

Det fortæller Eva Kaagaard Frank, der er koordinator i Team Frivillighed og projektansvarlig for det, der bliver kaldt Projekt Følgevenner.

»Der er en del ældre, der sidder derhjemme, som har svært ved at træde ind i nye fællesskaber. De oplever en ensomhed – måske efter de er blevet alene, eller hvis de er langt fra pårørende. Måske er en del af deres vennegruppe kommet på plejehjem eller gået bort,« siger hun og fortsætter:

»Efter corona er det for mange blevet en vane at blive siddende i sofaen. Det kan være angstprovokerende at træde ind et sted, hvor alle kender hinanden. ”Det er Bents plads” og ”der plejer Bodil at sidde”. Så tænk hvis du kan hjælpe dine medmennesker ud af ensomhed.«

Artiklen fortsætter under faktaboksen

Om serien: Den Fantastiske Frivillighed

I Din Avis kan du i de kommende uger læse vores sommerserie om Den Fantastiske Frivillighed.
Du kan blandt andet læse om en hel familie af frivillige i en sportsklub, hvordan Røde Kors’ frivillige arbejder med flygtninge og indvandrere, hvad kommunen gør for de frivillige, hvordan det er at være frivillig på et plejehjem og meget andet.
Har du selv en idé til en fortælling om frivillighed? Så kontakt os endelig!
Du kan skrive til journalist Cecilie Bisgaard på følgende mailadresse: cecilie.bisgaard@jyla.dk

Er din mormor ensom?

Konceptet går ud på, at ældre kan få en følgeven, der op til fem gange følger dem til en ny aktivitet. Alle følgevennerne er frivillige.

»Du må godt ringe til mig, hvis du har en mormor, som er ensom. Hvis du ikke kan få hende afsted til noget, som kommer jeg på besøg og taler med hende og finder ud af, hvad der kunne være godt for hende at gå i gang med. Jeg kender til alle aktivitetstilbud fra både kommune, foreninger og private. Så jeg vil vide, om din mormor passer ind i strikkeklubben lige nede om hjørnet,« siger Eva Kaagaard.

Hun fortæller, at hun ikke er urolig for, om der kan findes noget for alle. Der er nemlig 350 tilbud i hele kommunen.

»Sammen med Ældre Sagen finder jeg en frivillig, som, jeg tænker, matcher din mormor, og så besøger vi hende sammen. Det eneste, vi ikke kan sætte rammer for, er kemi, så den skal være på plads, og så finder vi sammen ud af, hvilket aktivitetstilbud passer til både din mormor og den frivilliges hverdag. Men det vigtigste er, at det er noget, som din mormor er interesseret i,« siger hun og fortsætter:

»Hvis vi finder ud af, at din mormor gerne vil spille krolf i Assentoft, så kontakter jeg krolfklubben og fortæller, at næste torsdag kommer din mormor med sin følgeven. Så aftaler vi, at de tager sig særligt godt af din mormor, og jeg sørger for, at de ved noget om, hvad følgerne af ensomhed er.«

»Hvis du har en mormor, som er ensom, og du ikke kan få hende afsted til noget, så ring til mig,« opfordrer Eva Kaagaard Frank, der er koordinator i Team Frivillighed og projektansvarlig for Projekt Følgevenner. Foto: Cecilie Bisgaard

Skal selv kunne tage afsted

Når dagen for første krolf-deltagelse kommer, så tager følgevennen hen til din mormor, så hun og følgevennen kan tage afsted sammen, fortæller Eva Kaagaard Frank.

»Første gang når de måske til Assentoft men ikke helt hen til krolfklubben. Så kører de tilbage igen. Anden gang sidder din mormor og følgevennen måske bare og kigger på, og så kan det være, at det først er tredje gang, at din mormor og følgevennen spiller krolf. Men så er hun i gang,« siger hun og fortsætter:

»Og fjerde gang sidder følgevennen måske bare og kigger på, mens din mormor spiller krolf og deltager i fællesskabet. Femte gang kan din mormor måske selv tage afsted.«

Som sagt kan man få en følgeven med sig til en aktivitet op til fem gange. Herefter er det meningen, at den ældre selv skal tage afsted. Det betyder, at de borgere, der kan få en følgeven, skal være fysisk i stand til selv at transportere sig frem og tilbage – enten ved at køre selv, at tage bussen eller at bestille en flextaxa.

»Følgevennen kan godt hjælpe med, hvordan det nu lige er, man bestiller en flextaxa, eller hvordan det er, man betaler i bussen. Hvis man har været derhjemme i to år, kan man godt frygte, at det har ændret sig,« siger den projektansvarlige.

En følgeven er ikke noget, man skal visiteres til. Hvis man er interesseret, kan man bare henvende sig Eva Kaagaard Frank. Du kan finde hendes kontaktoplysninger i faktaboksen her på siden.

Artiklen fortsætter under faktaboksen

FAKTA: Følgevenner

Ældre, der har svært ved at komme afsted til aktiviteter, kan få en frivillig følgeven, der op til fem gange følger med dem til en udvalgt aktivitet.
Målet er, at de ældre efter fem gange selv kan tage afsted til aktiviteten.
De første match mellem ensomme ældre og følgevenner, regner den projektansvarlige med, sker i august. Hun er derfor på kontoret i hele juli for at finde både frivillige og dem, der har brug for en følgeven.
Så hvis du kender en, der vil få glæde af en følgeven – eller har du selv lyst til at blive følgeven – så kan du kontakte Eva Kaagaard Frank på:
Telefon: 20 47 64 42
Mail: ekf@randers.dk

Ad hoc-frivillighed

At være frivillig som følgeven adskiller sig en smule fra flere andre klassiske måder at være frivillig på.

»Det er ikke lig med at være på et specifikt sted hver onsdag fra 9 til 12. Det er ad hoc-frivillighed. Mange har megaaktive og travle liv, og det forsøger vi at imødekomme. Der er en stor grad af frihed. Man har som frivillig stor indflydelse på, hvor og hvornår man vil afsted,« siger Eva Kaagaard Frank.

En del af matchet er nemlig som sagt at finde en aktivitet, som, den ældre synes, er interessant, men hvor tidspunktet for aktiviteten samtidig passer den frivillige.

Det betyder også, at man som frivillig kan vælge at være frivillig i en periode, sætte det på pause og senere komme tilbage. Så længe man selvfølgelig følges med den ældre de fem gange, som man forpligter sig til, kan man godt have nogle måneder eller længere, hvor man ikke er følgeven, hvis det passer bedst ind i den frivilliges liv.

Skal kunne trække sig

Det er som sagt ikke alle ældre, der kan blive tilbudt en følgeven. Der er nogle krav, som de skal leve op til. På samme måde er det heller ikke nødvendigvis alle, der kan blive frivillig som følgeven.

»Det er nogle omsorgsfulde mennesker, som brænder for at hjælpe ældre borgere. Nogle, der kan engagere sig, men som også er i stand til at trække sig igen, da det ikke er meningen, det skal være en langvarig relation. På den måde adskiller det sig fra andre måder at være frivillig på,« siger Eva Kaagaard Frank og fortsætter:

»Følgevennen og de ældre skal også selv finde ud af, hvor meget følgevennen skal deltage. Det kræver situationsfornemmelse fra de frivillige.«

En del af hende opgave er at hjælpe de frivillige med at trække sig godt ud af deres følgeven-relation igen.

»Man kan godt få et afhængighedsforhold, men det er ikke en besøgsven eller ledsager,« siger hun.

Og sådan et forhold nytter ikke noget, for hovedformålet er, at de ældre kommer kontinuerligt ind i et større fællesskab for at forbedre deres fysiske og mentale helbred.