Af Kian Johansen, redaktør på Din Avis
Frivillighed er som en usynlig tråd, der binder vores samfund sammen.
Uanset om det er den lokale fodboldtræner, der bruger sine aftener på at lære ungerne at drible, de to ældre herrer, der står i genbrugsbutikken og dermed skaffer midler til folk i nød, eller om det er firmaejeren, der understøtter ved at donere hjælp, penge og materialer til en forening, så er det umagen værd.
I Randers har vi en stærk tradition for frivilligt arbejde, især inden for foreningslivet. Foreninger er rygraden i vores mange lokalsamfund, og uden frivillige ville de simpelthen ikke eksistere.
Vi sætter i en artikelserie netop fokus på forskellige måder at hjælpe andre på. Vi håber du vil læse med.
De frivillige hjælper socialt udsatte, får sportsklubberne og spejdergrupperne til at fungere og hjælper til i kulturforeninger og sociale klubber – vi er alle afhængige af folk, der er villige til at give lidt af deres tid.
Hvad får folk til at bruge deres dyrebare fritid på frivilligt arbejde? Måske er det glæden ved at se andre trives. Eller følelsen af at være en del af noget større. Frivillighed giver en følelse af fællesskab og formål, som man ikke finder mange andre steder.
Der er en særlig varme i at vide, at man har bidraget til noget godt. At man har været med til at skabe en forskel – stor eller lille – for en anden person. Det er en slags menneskelig valuta, der ikke kan måles i penge, men i hjerter.
Det fantastiske ved frivillighed er, at det ikke kræver noget andet end lysten til at hjælpe. Ingen krav om løn eller fancy titler – bare viljen til at gøre en forskel. Og det er netop denne uselviskhed, der gør frivillige så særlige. De investerer tid og energi uden at forvente noget igen, andet end måske et smil eller et tak.
De får alligevel et tak fra mig. Og jeg håber, du også vil takke en frivillig næste gang, du møder ham eller hende før den store sommerfest, under afviklingen af en sportskamp, eller nikker til ham, der samler affald op i Tronholmparken, bare fordi han har lyst.
