I frivillig café får flygtninge og immigranter hjælp til dansk: »De går herfra med et smil, og jeg får et kram«

Vores serie om Den Fantastiske Frivillighed fortsætter – denne gang med fokus på, hvordan du som frivillig kan arbejde med folk, der kæmper for at lære vores svære sprog.

AF CECILIE BISGAARD

Da Birgitte Hansens børn var små og gik til sport, var hun frivillig. Men efterhånden blev det svært at overskue, og hun stoppede. Men da børnene ikke var små mere, fik hun overskuddet og tiden til det igen.

Og da hun en dag tilfældigvis faldt over en invitation til et frivilligmøde hos Røde Kors, blev hun tilmeldt. Det er seks år siden, og hun er stadig frivillig i organisationen – faktisk er hun blevet aktivitetsleder af Tal Dansk-caféen.

»Jeg kunne se, hvor meget godt det gjorde, så jeg sagde ja med det samme, da jeg blev spurgt, om jeg ville være aktivitetsleder,« siger hun og fortsætter:

»Det er en fornøjelse at komme herned. Jeg er her selv hver torsdag, selvom jeg ikke behøver. Jeg kender deltagerne og får kys og kram. Vi opbygger venskaber.«

Artiklen fortsætter under faktaboksen

OM SERIEN: Den Fantastiske Frivillighed

I Din Avis kan du i de kommende uger læse vores sommerserie om Den Fantastiske Frivillighed.
Du kan blandt andet læse om en hel familie af frivillige i en sportsklub, hvordan Røde Kors’ frivillige arbejder med flygtninge og indvandrere, hvad kommunen gør for de frivillige, hvordan det er at være frivillig på et plejehjem og meget andet.
Har du selv en idé til en fortælling om frivillighed? Så kontakt os endelig!
Du kan skrive til journalist Cecilie Bisgaard på følgende mailadresse: cecilie.bisgaard@jyla.dk

Tager onkel og tante med

Røde Kors’ Tal Dansk-café er lavet som et samarbejde med Sprogcenter Randers. Her kan centrets brugere få hjælp til for eksempel opholdstilladelser, indfødsretsprøver og dansk lektier. De får også hjælp til at skrive jobansøgninger og at lave CV. Der bliver, som navnet indikerer, talt dansk fra de besøgende kommer, til de går.

»De frivillige står til rådighed for dem, der kommer. Nogle er elever på sprogcentret, nogle er tidligere elever. Nogle kommer udefra, og så er der nogle, der tager deres onkel og tante med, fordi de selv godt kan lide at komme her,« fortæller Birgitte Hansen.

Hendes opgave som aktivitetsleder består blandt andet i at styre aktiviteter og planlægge de frivilliges vagtplan. Caféen er åben to gange om ugen, og vagtplanen skal gå op, så der er frivillige til stede begge dage hver uge.

»Der er 14 frivillige tilknyttet Tal Dansk-caféen, og vi tilpasser vagtplanen til, hvornår de frivillige kan. De bestemmer selv, hvornår de kommer. Hvis de kun kan komme hver anden torsdag, så gør de det,« siger hun og fortsætter:

»Vi kunne godt bruge nogle flere frivillige. Man behøver ikke have nogle særlige forudsætninger for at være frivillig i caféen. Man behøver ikke være dansklærer eller lignende.«

Så succesrige som muligt

Birgitte Hansen fortæller, at det giver hende stor glæde at følge de flygtninge og migranter, der kommer i caféen.

»Der kommer nogen, der lige er kommet til Danmark. Så begynder vi med ’æble’ og ’rødgrød med fløde’. Dem, der har været her et par år, de hjælper. De tager sig af hinanden. Vi hjælper hinanden på kryds og tværs uanset religion og hudfarve,« siger hun og fortsætter:

»Dem, der har været her noget tid, de vil virkelig gerne forstå det hele – hvorfor hedder den ’den bil’, hvorfor hedder det ’et hus’. Dansk kan være svært at lære.«

Den udvikling, som hun ser i Tal Dansk-caféen er det, der gør det hele værd.

»Målet er, at de skal ud i samfundet og blive så succesrige som muligt. Mange har store ambitioner, og nogle har en høj uddannelse, og det er synd, hvis de ender i Netto, så vi hjælper dem. Vi har mænd, der kører for Wolt for at forsørge deres familie i håb om, at deres kone kan få et job som sygeplejerske,« fortæller hun og fortsætter:

»Vi hjælper dem ud på plejehjem som frivillige. Vi har mange sygeplejersker fra Iran, som skal have praktikpladser, og de er godt nok motiverede. De er så taknemmelige, når de kommer her.«

Artiklen fortsætter under faktaboksen

FAKTA: Røde Kors

Røde Kors’ indsats i Danmark fordeler sig på fem grupper:
1. Flygtninge og migranter
2. Sårbare børnefamilier
3. Mennesker i ensomhed og mistrivsel
4. Særligt udsatte
5. Mennesker i akutte kriser

I Randers består indsatsen blandt andet af: to genbrugsbutikker, Tal Dansk-caféen, Fortæl For Livet, Qnet for voldsramte kvinder, fællesspisning i Jennumparken og julehjælp.
I Tal Dansk-caféen, hvor Birgitte Hansen er frivillig, kommer der mange forskellige nationaliteter – blandt andet folk fra Iran, Syrien, Eritrea, Frankrig, Canada og Ukraine.

Kilde: Røde Kors

Hvorfor skal man være frivillig i Tal Dansk-caféen?

»Det er en fornøjelse at sidde med dem, der kommer her. Vi snakker meget, og du går altid herfra med et smil. Plus du kan se, at det gør noget godt. Du oplever, at de rykker sig og udvikler sig. Det er positivt, hvis de kan sige bare et par sætninger mere, når de går, end da de kom,« siger Birgitte Hansen og fortsætter:

»Jeg synes, man skal være frivillig, hvis man har overskuddet til det. Du får meget tilbage. Jeg ser dem gå herfra med et smil, og jeg får et kram. De værdsætter alt, vi gør for dem.«

En general udfordring

Ifølge Bent Fenger Jensen, der en del af bestyrelsen i Røde Kors Randers, er det ikke kun Tal Dansk-caféen, der godt kunne bruge nogle flere frivillige.

»Hvordan man rekrutterer frivillige, synes jeg, er en problemstilling. Der er en generel mangel. Vi har brug for frivillige alle steder. Nogle steder mangler vi frivillige for at kunne starte en aktivitet. Nogle steder kører aktiviteterne – men heller ikke mere end det. Vi kan altid bruge ekstra frivillige, og vi rekrutterer løbende,« siger han.

Han har et forslag til, hvordan man måske kunne finde flere frivillige. Han ser for sig en form for samarbejde eller netværk blandt de organisationer i Randers Kommune, der yder social og humanistisk frivillighed.

»Der er nogle ting, vi kan lære af hinanden. Vi kan kigge til, hvad laver den og den organisation, så vi ikke faciliterer de samme aktiviteter, eller så vi kan samarbejde om det. Flere frivillige er flere steder – for eksempel i både Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp. Organisationerne har hver deres erfaringer med, hvordan man får frivillige. Det kunne man dele,« siger han.

Artiklen fortsætter under billedet

Et glædeligt gensyn

Der er mange måder, som man kan være frivillig på i Røde Kors Randers. Der er to genbrugsbutikker, der er Qnet for voldsramte kvinder, der er Samværdighed, hvor sårbare personer får en-til-en-kontakt med et andet menneske, der er Fortæl For Livet, hvor ældre ud fra temaer som skolegang eller krigen fortæller hinanden om sit liv.

Der er også Venner Viser Vej, hvor Birgitte Hansen selv startede som frivillig. Her bliver en dansk familie matchet med indvandrer- og flygtningefamilier. Herefter mødes man et par gange om måneden, så den danske familie kan hjælpe med for eksempel dokumenter.

»Vi har haft fire forskellige familier. Den sidste familie var fra Iran, og dem har vi stadig kontakt med, selvom det er to år siden,« siger hun.

Bent Fenger Jensen startede selv som frivillig i Røde Kors på en lignende måde.

»Jeg startede som frivillig i 1984 med iranske flygtninge, der kom til Randers. Jeg mistede desværre kontakten med dem,« fortæller han og fortsætter:

»Men da jeg skulle have en ny hofte tidligere i år, kiggede jeg på overlægen, der skulle operere mig. ”Vi kender jo hinanden,” sagde han. Det var en af flygtningene fra dengang. Det var en stor glæde for mig at se ham i den situation og vide, at han lykkedes med det, han gerne ville.«