Lene Blinksbjerg har hjulpet ordblinde i 35 år på Nørbæk Efterskole. Til november rejser hun hjem til fødeøen.
Hun er forstanderen, der altid er der for eleverne.
Når lyset er slukket i den statelige forstanderbolig på Nørbæk Efterskole ved Fårup nord for Randers, så tror eleverne, at der er frit slag, selvom andre lærere har vagten. Og har Lene Blinksbjerg været væk et par dage, så kommer eleverne og fortæller, at de har savnet hende.
Det første, hun gjorde som forstander i 2013, var at vende skrivebordet ud mod eleverne og åbne døren. Den står altid åben eller på klem, så lærere og elever kan spørge eller få hjælp til hvad som helst.
»Jeg har altid været fokuseret. Så når jeg er på skolen, så gælder det mine elever og alle de ansatte. Jeg bliver nok forstyrret over 20 gange på en dag, men alle har brug for et øre, et smil eller hjælp, uanset hvem de er,« lyder det fra Lene Blinksbjerg, der har arbejdet på efterskoler i godt 40 år, de 35 af dem på Nørbæk Efterskole.
Hjem til Fyn
Men til november er det slut. Den nordfynske læreruddannede forstander tager hjem til fødeøen. Og efterskolen har allerede fået flere ansøgninger til stillingen som den nye forstander.
Lejligheden i det centrale Odense har den 63-årige Lene og ægtefællen Søren Kristensen på 69 år allerede haft i mere end et års tid, mens alle sommerferierne er tilbragt i deres fynske sommerhus, siden børnene var små.
Nu kommer lærerparret tættere på to ud af de tre sønner og alle børnebørnene, der bor på Sjælland. Fra fire timers togtur til to.
»Jeg ser frem til at komme tættere på kultur og teaterstykker og på min familie, men der er jo kun to timer i tog til Randers til alle mine veninder,« lyder det.
Hun har blandt andet indført teateruge, fællessang og masser af gymnastik på Nørbæk Efterskole.
»Vi har gjort efterskolen mere boglig. Før 1989 var det primært værkstederne, vi var kendt for. I dag er det mere for sporten, idrætten og vores undervisning, som vores elever vælger os på.«
Nørbæk Efterskoles 96 elever er alle ordblinde, og de fleste har haft det svært i folkeskolen, før de tager 8., 9. eller 10. klasse på efterskolen.
Flere er ramt af andet end ordblindhed, såsom lettere ADHD eller en af de andre bogstavbetegnelser. Mange har ikke fået den rette hjælp og forståelse i skolesystemet, og de fleste slæber rundt med manglende selvtillid og adfærdsmønstre, der ikke passer til et stort fællesskab.
Knus til 12-talspigen
»Men her på efterskolen vender det ofte,« fortæller Lene Blinksbjerg.
Beviset kommer lige imod os. En pige kommer gående med raske skridt og med helt rank ryg henover gårdspladsen. Hun kommer direkte fra eksamenslokalet i en af bygningerne tættere på vejen. Hendes smil lyser hele gården op, og forstanderen har gættet hvorfor, inden pigen når frem og får et kæmpeknus og et tillykke.
»Hun har fået 12. Hun har virkelig kæmpet for det. Hun er en af dem, der har opdaget, at hun kan en masse fagligt,« lyder det stolt fra Lene Blinksbjerg, der tilføjer:
»Vi bygger på eleverne, og vi skal kæmpe hårdere på deres vegne end førhen, for de er udfordrede. Her lærer de det svære, samtidig med at de er sammen med lærerne hele tiden. Der er to lærere til 20 elever i hver klasse, så ingen skal vente på hjælp. I løbet af dagen får de andre opgaver og aktiviteter, som de opfatter som nemme, derfor opfatter de lærerne som trygge personer. Det mener vi er hemmeligheden til, at vores elever lærer noget nyt og samtidig modner vi dem.«
Når man bor under samme tag, spiser den samme mad og udsættes for det samme, så kan det vække elevernes lyst til at bidrage.
»Eleverne lærer dannelse. Og det handler om dem. Vi starter ikke timen, før alle eleverne er til stede. Det skal nogle vænne sig til. At de bliver set. Og er nødvendige i fællesskabet,« siger forstanderen.
Efterskolen giver de ordblinde nye værktøjer, blandt andet oplæsnings-apps og gode tricks til at læse tekster, der passer til netop deres måde at lære og opfatte på. De sætter turbo på læringen ud fra elevernes evner.
Fjerner ordblinde-dynen
Lene Blinksbjerg fortæller om en pige i klassen, der læste en tekst i bogen højt – helt fejlfrit.
»Da jeg spørger hende, hvad teksten betyder, lyder svaret, at det aner hun ikke. Men hun har lært sig at læse højt uden fejl. Hun er en af de piger, vi får flere og flere af. De lærer sig læsestrategier og ’snyder’ lærerne i folkeskolen, indtil de bliver ordblindetestet, typisk i 6. klasse. Til næste skoleår får vi en årgang med flere piger end drenge – for første gang i efterskolens historie.«
Lene Blinksbjerg fortsætter hendes fortælling om pigen, der læste højt i klassen.
»En af drengene rækker hånden op og siger: Jeg kan forklare, hvad der stod’.« Han kunne ikke læse, men lyden af ordene gav ham forståelsen.«
Pointen er, at de ordblinde elever opfatter og lærer på vidt forskellige måder. Nogen skal lære at læse højt, andre skal have det læst højt, og andre endnu finder strategier til at opfange ordene på deres helt egen måde.
Det er her de garvede lærere og it-løsningerne i den grad hjælper eleverne med at få deres eksamen. Førhen lå ordblindheden som en dyne over eksamensresultaterne. Men det ændrer en ordblindeefterskole som den i Nørbæk markant på.
»Vi er gået fra at være en praktisk efterskole til at være både og. Siden 2008 har vi kunnet tage eleverne op til eksamen. Før det mente man ikke, at man kunne give ordblinde muligheden for eksamen. Og da jeg begyndte for 35 år siden, så gik snakken af og til på lærerværelset om en uvorn dreng. Det har ændret sig, i dag har vi kun lærere, der forstår de unges udfordringer og udfordrer dem på den gode måde.«
