Fra våd engjord til moderne industri: Sådan sikrer Randers Havn sin fremtidige vækst og udvikling.
Der hersker en del forestillinger om, hvad der skal ske med Randers Havn, når den løbende skal flytte fra de indre havnebassiner for at give plads til Flodbyens nye beboelsesejendomme, og der skal bygges en helt ny havn langs den sydlige del af Gudenåen mod øst.
Derfor har Din Avis spurgt formand for havnebestyrelsen i Randers Havn, Daniel Madié, om, hvordan han ser havnens fremtid.
Og han er yderst positiv. Men det hele sker ikke i løbet af i morgen.
»Vi har været så hamrende grundige. Da Randers Kommune bad os om at flytte fra de indre bassiner, så lagde vi nye planer og budgetter. Vi tænker langsigtet; blandt andet har vi udarbejdet budgetter 40 år frem i tiden,« lyder det håndfast fra Daniel Madié.
Og det er byggemodningen af området syd for Gudenåen et godt eksempel på. Her har Randers Havn fremtidssikret sig og opkøbt våd engjord helt ud til kolonihaverne i Romaltparken i øst og sydpå meget tæt på Kristrup Engvej. Hvis havnen bliver fuldt udbygget, er der 900.000 kvadratmeter til rådighed.
Hele området er inddelt i felter, som løbende over tid skal ’pluttes’ tørre. Det vil sige, at man borer rør lodret ned i undergrunden. Derefter lægges der langsomt mere og mere jord på.
Økonomi skal følge med
Jordlag efter jordlag presser vandet opad i rørene, og det tørrer langsomt ud, når det når overfladen. Sådan en proces tager op til 10 år. Havneområdet er allerede opmålt og udlagt i felter. Og man klargør jorden efter en tydelig plan. Først skal felterne tættest på Gudenåen og den nuværende havn klargøres til industrivirksomheder, oplagring og en kommende havnekaj, der kommer til at ligge lige overfor kolonihaveforeningen Venezuela. Og havnekajen kommer sandsynligvis til at blive udvidet i to eller tre omgange.
»Det er essentielt, at vi udvider løbende og ikke bygger det hele på én gang. Vores økonomi skal følge med. Det, som er gået galt i visse andre havne, er, at man har hentet stenfjeld fra Norge og lagt på i vildskab. Det kommer vi ikke til. Vi bruger lettere forurenet restjord fra byggerier til processen. Derfor kan vi gøre det billigt.«
Ifølge tidligere beregninger fra Randers Havn, så kommer en fuldt udbygget havn til at koste omkring en milliard kroner.
Og ja, der skal modtages jord fra Nordic Waste’s jordskred, har et flertal i Randers Byråd besluttet. Nogen frygter, at det er mere forurenet end det lettere forurenede jord, havnen normalt aftager.
Men under det seneste byrådsmøde tilkendegav flere byrødder, at de troede på, at kommunen kunne håndtere det, samtidig med at flere rapporter pegede på, at den jord, der nu transporteres til Randers Havn, ikke er mere forurenet end det nuværende. Samtidig trak byrådsmedlem Peter Møller Kjeldsen fra Østbroen sig fra havnebestyrelsen, da han personligt ikke er tryg ved, at der kan være farlige stoffer i jorden, som lander i Randers Havn.
»Vi havde et rekordoverskud i seneste regnskab, og en del af det skyldes de mange skibe med jord, der anløb med jord til Nordic Waste. Det får vi ikke igen. Men da Nordic Waste gik konkurs, så forsvandt der også en konkurrent, og vi har sat prisen op for at modtage jord. Før tog vi imod til en meget billig pris, fordi vi alligevel ville bruge det til at udbygge havnen med. Nu får vi et lille overskud på at modtage jorden, men vi bruger mange penge på at fordele jorden rigtigt, så den sætter sig,« forklarer Daniel Madié.
Allerede nu er der større byggefelter klar, så man enten kan flytte eksisterende virksomheder ud, eller gøre klar til nye.
Havnevej giver væksten
I denne tid oplever flere randrusianere at skulle køre en større omvej for at komme til genbrugspladsen. For Kristrup Engvej er nu lukket for gennemkørsel permanent. Og man skal via Romalt for at komme til genbrugspladsen, indtil det nye vejsystem er koblet sammen igen.
Arbejdet er i fuld gang med at bygge det nye kryds ved Grenåvej og Clausholmvej sammen med den nye havnevej. Når det hele er færdigt, så kan lastbilerne køre direkte fra motorvejsafkørslen ved Sønder Borup, over Paderup og Kristrup og ned på den nye havn.
Det betyder færre tunge lastbiler over Randers Bro, og at transporttiden til og fra havnen reduceres væsentligt. Det bliver en af flere faktorer, når virksomheder på sigt skal vælge Randers Havn til. Men det tager lang tid at føre den slags forhandlinger.
»Vi har ført forhandlinger med flere danske og udenlandske virksomheder, og jeg kan bekræfte, at vi har haft interesse fra et stort tysk firma, som er interesseret i at flytte til Randers Havn inden for de næste fem år. Mere kan jeg ikke sige.«
Tanken er, at størstedelen af de virksomheder, der kommer i fremtiden, godt kunne tænkes at etablere forarbejdningsanlæg eller pakkerier i Randers Havn. Og de firmaer findes i forvejen. Blandt andet den norske gødningsproducent Yara, der via skib modtager store mængder gødning, der derefter pakkes om i sække og sendes ud i landet.
»Det er der altså ikke mange andre havne, der kan præstere. Vi har mange virksomheder, der får store læs materialer sendt til havnen med skib. I Randers pakkes det så om og sendes ud i oplandet i mindre enheder. Det kaldes bulk-trafik, og her er Randers Havn rigtig stor.«
Nye slags virksomheder
En del læsere tror ikke rigtig på, at mange af de eksisterende godt 29 virksomheder på den nuværende Randers Havn vil flytte med, når de skal være ude i perioden mellem 2026 og 2035. Hvad Verdo vælger at gøre, er lidt mere kompliceret. Lejemålet ved kraftvarmeværket er opsagt i 2036. Men på grund af en evighedskontrakt skal Randers Kommune tilbyde forsyningsvirksomheden en ny løsning, hvis Verdo ønsker at blive ved Randers Havn.
»Jeg afviser ikke, at der på kort sigt bliver færre virksomheder på havnen. Men vi formoder, at de fleste vil flytte med, når vi får en ny, moderne havn; desuden forudser jeg, at der vil etablere sig en række energivirksomheder i en klynge på Randers Havn. Fælles vil være, at de har en interesse i at samarbejde og eventuelt være en del af en fælles forarbejdningskæde. Vi har allerede Plastcon, der forarbejder genbrugsplast til olie,« pointerer Daniel Madié, der også peger på, at virksomheden Advanced Surface Plating netop har meldt ud, at den vil etablere sig på Randers Havn, og at det alene kommer til at betyde op til 80 nye arbejdspladser i Randers Kommune.
