En stor andel af elever med ikke-vestlig baggrund og elever, der bor i udsatte boligområder, betyder, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har sat Nørrevangsskolen under tilsyn. Skolechefen er dog ikke bekymret.
AF CECILIE BISGAARD
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har udtaget Nørrevangsskolen til kvalitetstilsyn. Det skriver den kommunale forvaltning i en orientering til politikerne i Skole- og Uddannelsesudvalget.
En aktindsigt, som Din Avis har foretaget, viser, at Randers Kommune 9. april blev gjort bekendt med beslutningen om at udtage Nørrevangsskolen (og det, der hedder UNX-Ung Nord10) til kvalitetstilsyn.
Styrelsen skriver til kommunen at følgende er årsag til, at Nørrevangsskolen er udtaget til kvalitetstilsyn:
– Skolens andel af elever med ikke-vestlig baggrund udgør 49,2 procent i skoleåret 2022/23 og 43,8 procent i skoleåret 2021/22. Det er mere end grænseværdien på 30 procent to år i træk.
– Skolens andel af elever, der er bosat i udsatte boligområder, udgør 46,1 procent i skoleåret 2022/23 og 52,4 procent i skoleåret 2021/22. Også her er grænseværdien 30 procent.
I Randers har vi to områder på listen over udsatte boligområder: Jennumparken og Glarbjergvej-området. Glarbjergvej-området er dog meget tæt på at komme af med det trælse stempel.
Er ikke bekymret
Skolechef i Randers Kommune, Morten Lyhne, fortæller i et skriftligt svar til Din Avis, at man i Randers Kommune ikke er urolig for kvaliteten på Nørrevangsskolen.
»Børn og Skole-forvaltningen er ikke bekymret for elevernes skolegang på Nørrevangsskolen. Ud fra elevdata ses, at skolen lykkes med at løfte elevernes faglige resultater. Et vigtigt parameter i dette er, at en del af skolens elever kun har boet i Danmark i få år – for eksempel elever fra Ukraine – og at der ligeledes er elever i specialklasser med særlige behov, hvilket kan have betydning for resultaterne ved afgangsprøverne,« siger han og fortsætter:
»Det er forvaltningens holdning, at alle elever skal have mulighed for at aflægge afgangsprøver uagtet deres forudsætninger. Det betyder dog, at styrelsens datamateriale ikke altid viser et retvisende billede af, hvordan eleverne præsterer i hverdagen.«
Heller ikke skoleleder på Nørrevangsskolen, Martin Hyldgaard Larsen, er bekymret.
Artiklen fortsætter under billedet
Parallelsamfund
I den mail, der orienterer Randers Kommune om kvalitetstilsynet, står der nærmere bestemt, at styrelsen vil føre tilsyn med ”faglige resultater, trivsel og parallelsamfundsproblematikker”. Ifølge Styrelsen for Undervisning og Kvalitet er både Nørrevangsskolen og forvaltningen opmærksomme på ”mulige marginaliserede elever”, og der er ”enkelte forbyggende indsatser til mulige parallelsamfundsproblematikker”.
»Nørrevangsskolen arbejder, ligesom resten af kommunens folkeskoler, med at understøtte elevernes forståelse for og viden om det at leve i et demokratisk samfund – herunder forståelse for danske værdier, ligesom skolen har ansat trivselsmedarbejdere, som blandt andet taler med eleverne om deres rettigheder,« fortæller skolechefen om de eksisterende tiltag og fortsætter:
»Derudover er skolen grundet sin beliggenhed en del af Den Boligsociale Helhedsplan for Nordbyen, hvor der arbejdes med en lang række indsatser på tværs af skole, daginstitutioner og boligforeninger i området. Efter sommerferien starter skolen Unicefs projekt ’Rettighedsskole’, som bygger på de 42 børnerettigheder, som er vedtaget af FN’s medlemslande. Formålet med projektet er at styrke børns rettigheder særligt i udsatte boligområder.«
Så det er altså ikke, fordi der ikke bliver arbejdet med de udfordringer, som styrelsen har identificeret – styrelsen mener bare ikke, at det er nok.
”Styrelsen vurderer, at forvaltningen og skolen ikke har tilstrækkeligt relevante indsatser, der kan forebygge, identificere og håndtere parallelsamfundsproblematikker, når dette holdes op imod skolens udfordringer,” skriver Styrelsen for Undervisning og Kvalitet blandt andet i sin vurdering, som Din Avis har fået aktindsigt i.
I fokus i hele kommunen
Når en skole bliver udtaget til kvalitetstilsyn, bliver de tilbudt et rådgivningsforløb fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Det forløb har Randers Kommune takket ja til.
»Det er oplevelsen, at det bidrager positivt i forhold til at løfte kvaliteten, at der er et tæt samarbejde mellem skolen, forvaltningen og styrelsen,« forklarer skolechef Morten Lyhne.
Derudover er forvaltningen allerede i gang med at kigge på nye tiltag, der kan forebygge netop parallelsamfundsproblematikker.
Artiklen fortsætter under billedet
»I Randers Kommune er der både politisk og fra forvaltningens side et stort fokus på elevdemokrati og børns ret til medbestemmelse, hvilket også gør sig gældende for eleverne på Nørrevangsskolen. Kommunen vil derfor i det kommende år løbende vurdere, hvorvidt de iværksatte indsatser er de rette og samtidig tage ved lære af de nationale indsatser om antiradikalisering,« siger Morten Lyhne.
I slutningen af juni mødes Børn og Skole-forvaltningen og Nørrevangsskolen med Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. I samarbejde skal de udarbejde en plan for, hvordan Nørrevangsskolen skal arbejde med de udfordringer, som kvalitetstilsynet har peget på.
Lukning er sidste mulighed
I ’Vejledning til skoler og kommunale forvaltninger om kvalitetstilsynet på det almene folkeskoleområde’ står der, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i slutningen af hvert kalenderår vil følge op på skolens resultater.
”Hvis skolen har vendt den negative udvikling, og der er tegn på, at forbedringerne kan fastholdes, afsluttes tilsynet. Langt de fleste skoler får afsluttet kvalitetstilsynet efter et til tre skoleår på grund af forbedret kvalitet,” står der blandt andet.
»Det er en kompleks udfordring, som der desværre ikke ses entydige løsninger på, da data opgøres for den samlede skole og ikke kun for for eksempel almenklasserne. Ses der på andre kommuner, hvor fordelingen af børn har været anderledes, og hvor man har suspenderet fra det frie skolevalg for at opnå en højere grad af blandede elevgrupper, har det hovedsageligt ikke haft den ønskede effekt,« siger skolechefen om, hvordan udsigten til et afsluttet tilsyn ser ud.
Styrelsen skriver i vejledningen, at de kan pålægge kommunen at udarbejde en handleplan, som styrelsen skal godkende.
”Efter omstændighederne kan der som led i en handlingsplan være grundlag for, at styrelsen pålægger kommunalbestyrelsen at arbejde med at opnå bestemte mål og at iværksætte bestemte indsatser. Det kan for eksempel være pædagogiske tiltag, økonomiske tiltag, omprioritering af indsatser eller strukturelle tiltag så som ændring af skoledistrikter,” står der om konsekvenserne ved at være underlagt kvalitetstilsyn.
I yderste konsekvens kan Styrelsen for Undervisning og Kvalitet beslutte, at en skole skal lukkes, hvis målene i handlingsplanen ikke er indfriet inden for tre år. Det er dog hidtil aldrig sket.
