Af Helle Holmberg, mor til en søn, der går på Aktivitetscenter Marienborgvej, Stennehøj Alle 225, 8270 Højbjerg
Jeg læste 29. april i Din Avis Randers, at Rosa Yde klart ville stemme imod at flytte de svære handicappede autister ud på Neptunvej.
Men alligevel stemte hun ja på byrådsmødet.
Og det, de har gang i Byrådet, er jo deres egne regler, for de overholder ikke plan klagenævnets regler.
Bjarne Overmark (Beboerlsiten, red.) ved også, at det er forkert, det de er i gang med, han stemmer slet ikke for det. Og Kasper Fuhr (Velfærdslisten, red.) ved også, at det ikke er helt rigtigt, det de har gang i, for han ved som de andre, at de ikke overholder reglerne.
FAKTA: Velfærdslisten stemte imod forslaget og kom med følgende udtalelse:
Velfærdslisten stemmer imod af to grunde:
1. Lovligheden af beslutningen er tvivlsom, eftersom det reelle formål med medborgerhuset er at muliggøre en flytning af aktivitetstilbuddet på Marienborgvej, der er en visiteret ordning og således ikke en publikumsorienteret anvendelse.
2. Denne flytning er af de grunde, der er anført i høringssvarene, ikke hensigtsmæssig
For der må ikke være tilknytning i en længere eller kortere periode med en specifik målgruppe på Neptunvej.
Planklagenævnet fortalte kommunen, at lokalplanen ikke tillod den at opføre boliger. Området er beregnet til publikumsorienterede virksomheder, til det brede publikum og ikke til specifikke målgrupper. Derfor har kommunen tilkøbt en advokat, der mener, at det er ret sandsynligt, at det vil være ok med et medborgerhus, men for eksempel en daginstitution vil ikke være tilladt.
Desværre har kommunen ikke bedt advokaten om at tage stilling til, om det overhovedet er tilladt at bygge på det her areal, som bostedet lejer af kommunen. Advokaten er heller ikke blevet bedt om at tage i betragtning, at motorvejen støjer alt for meget for ‘støjfølsom anvendelse’. Det betyder faktisk et nej ikke kun til boliger men også for eksempel en børnehave, et plejehjem, kontorer og meget andet støjfølsomt.
Brugerne i et dagtilbud til autister er støjfølsomme, og et sådant dagtilbud er slet ikke beregnet til, at det brede publikum kan gå ind fra gaden uden at være tilknyttet lokalerne eller aktiviteter i kortere eller længere perioder. Det er beregnet til en specifik målgruppe.
Jeg synes derfor, at det ser meget kunstigt ud at gøre det til en del af et publikumsorienteret medborgerhus. Det virker fortænkt og som noget, man opfinder til lejligheden. Det kan simpelthen ikke være lovligt at beslutte sådan noget.
Jeg snakkede med en områdeleder for bostederne, og hun fortalte, at alle pårørende ville blive indkaldt til møde, om det er hensigtsmæssigt for hver enkelt borger, om de kan profitere af det nye dagtilbud.
Der skulle også laves en pædagogisk vurdering, om borgeren kunne være på Neptunvej.
Da jeg så spørger, hvor de så i stedet kan tilbyde et nyt dagtilbud, kunne hun ikke svare på. Selvfølgelig, for der er ikke andre steder i kommunen, der kan bruges. Så det bliver fremover i borgerens eget hjem, aktiviteterne skal foregå, og det er slet ikke nogen god idé at låse sig fast på.
Alt dette her er på bekostning af, at kommunen tager en masse hovsa-løsninger og fejl og ikke ved, hvad de laver.
Det er fuldstændig uværdigt, hvordan de behandler de handicappede. Der er stort set snart ikke flere dagtilbud i kommunen til svageste, og de kan ikke råbe op, så derfor træder de på allersvageste.
Gensvar fra Rosa Lykke Yde (SF)
»Jeg har meget stor forståelse for, at beslutningen kan medføre usikkerhed for borgere og pårørende. Derfor har vi aftalt ikke til at forhaste noget. Alt skal være plads, før vi åbner det nye tilbud.
Der er, ifølge tilsynet, udfordringer med det eksisterende dagtilbud på Marienborgvej for en gruppe af borgerne. De nye rammer (på Neptunvej, red.) tager højde for de udfordringer.
Det helt afgørende er, at sker en individuelt vurdering af hvilke borgere, der kan få glæde af det nye tilbud – og at vi sikrer de ydre rammer, herunder at trafiksikkerheden er i orden.«