Det med at smide noget ud, som egentlig ikke fejler noget, er ikke noget, som Hanne Koch praktiserer. I stedet ser hun mulighederne og er begyndt at bruge det i sin kunst.
AF CECILIE BISGAARD
»Jeg har altid gået meget op i affaldssortering og den slags. Jeg er ikke sådan overdrevet fanatisk, men jeg sorterer, og jeg samler det op, som jeg finder i naturen. Det har jeg altid gjort – også før det var noget, der kom i fokus. Da jeg var ung, gik jeg meget op i emballage. Jeg synes, vi bruger alt for meget. Det hele er bare plastik, plastik, plastik.«
Ordene kommer fra Hanne Koch, der er kunstner og ejer af Galleri Randers.
Den adfærd, som hun fortæller om, er begyndt at smitte af på hendes kunst. I galleriet i Brødregade finder du ikke længere kun malerier i alle størrelser. Der er også store og små borde, reoler, skuffer, stykker fra en palle, glas og spejle.
»Jeg ser mulighederne. Tag det her glas – du kan sætte noget lys bagved, og så har du en lampe,« siger hun.
Artiklen fortsætter under billedet
»Det er det, jeg skal«
Hanne Koch havde i noget tid gået og spekuleret på, om hun mon skulle begynde at male på møbler. Det sidste skub fik hun, da en kunde kom ind i butikken med et lille, rundt bord.
»Han spurgte, om jeg ville male på det, og da jeg havde gjort det, tænkte jeg bare: ”det er det, jeg skal – jeg skal male på møbler”,« fortæller hun.
Derefter gik jagten ind på møblerne. De skal være i god stand, for det med at fikse dem er kunstneren ikke vild med. Hun sliber gerne møblerne og giver dem olie, inden hun maler på dem, men det skal helst ikke være nødvendigt at gøre mere end det.
»Jeg fandt et klinkebord til marked på Østervold. Jeg er begyndt at gå på loppemarkeder, men det må helst ikke tage for meget tid, og det skal ikke koste ret meget,« siger hun og fortsætter:
Artiklen fortsætter under billedet
»I starten var jeg bange for, om jeg kunne blive ved med at finde noget, men hold kæft hvor har vi egentlig mange genbrugsbutikker i Randers. Det er slet ikke et problem. Jeg synes, det er skideskægt at gå og finde de her ting, men der skal nok også være nogen, der synes, jeg er tosset. Den her trækasse har jeg fundet langt inde i en hæk – nu synes jeg, den ligner en halv million.«
Stykker fra gammel jernbane
Som sagt samler Hanne Koch diverse ting op, når hun går ture i naturen med sin lille hund Mok, der er en fast del af Galleri Randers. Opsamlingen kan man se på en af galleriets vægge. Her står der nogle ganske små billeder på nogle træstykker, der tydeligt har været igennem lidt af hvert.
»Dem har jeg fundet ude på Storkeengen. De har fjernet de gamle jernbaneskinner, og jeg tror, at da de kørte svellerne væk, så har de tabt de her stumper. Jeg har nok 700-800 derhjemme. Se lige – det er da kunst,« siger hun, mens hun viser en stump af den gamle jernbane frem.
»Jeg synes, det er spændende at flette det sammen med mine malerier. Jeg sætter mit præg på det, og så kan folk take it or leave it. Hvis man synes, hylderne og kasserne er pænere uden de ting, jeg har gjort ved det, så er det bare ærgerligt. Det er kunst.«
Hanne Koch maler også på gamle æsker, hvor der blandt andet har været sko og lakridskugler i. Hun maler også på net. Hun har blandt andet malet på et net fra Imerco og et fra den lokale brilleforretning By Sølvtofte.
»Vi fik lagt nyt gulv på derhjemme, og da en spurgte, om det gamle klik-system skulle smides ud, skyndte jeg mig at sige ”nej, er du gal mand”,« griner hun.
Savner mod hos folk
En del af årsagen til, at Hanne Koch nu er begyndt også at male på møbler og andet interiør, er, at Galleri Randers i januar flyttede i de nuværende lokaler i Brødregade, der er væsentligt større end de gamle, der også lå i Brødregade. Det betyder, at der nu er plads til et kunstnerisk værksted i galleriet.
»Jeg er så glad for at være flyttet. Der er meget mere liv heroppe – der sker mere. Men jeg ville ønske, at flere turde kigge ind. Turisterne skal nok finde herind. Tilflytterne er lidt bedre, men de lokale er ikke så gode til det. Jeg ville ønske, at de kom ind for at se, hvem jeg er,« siger hun og fortsætter:
Artiklen fortsætter under billedet
»Nogle gange spørger jeg folk, hvorfor de ikke går ind, selvom de har stået og kigget. De tør ikke gå ind, hvis de ikke har planer om at købe noget. Men det gør altså ikke noget.«
I et forsøg på at give flere mennesker modet til at stikke snuden inden for har Hanne Koch anskaffet sig en kæmpestor sko. Så stor at man kan sætte sig op i den. Den blev stillet ud på gaden foran butikken i forbindelse med sidste uges open by night.
»Jeg håber, at der er nogen, der vil smide deres unger i og tage en masse billeder,« siger hun.
