I Brøndby har man succes med græstæppet, mens FC Nordsjælland er bundskraber. Randers FC ligger igen i bunden.
For fjerde år i træk er banen på Brøndby Stadion kåret som den bedste i Superligaen, mens Randers FC’s ligger i bunden, men trods alt slår tre andre klubbers.
Det skriver Spillerforeningen på sin hjemmeside.
Det er udeholdets anfører, der sæsonen igennem løbende har givet banerne karakter fra et til fem. Brøndbys bane indtager toppen med en gennemsnitskarakter på 4,64.
Mens Brøndby endnu en gang er bedst, er FC Nordsjællands kunstgræsbane ligeledes bundskraber for fjerde gang i træk med en karakter på 1,64.
Den anden kunstgræsbane i ligaen, Silkeborgs, indtager 11.-pladsen med 2,43 i karakter.
Danmarks nationalstadion, Parken, ligger nummer otte med en karakter på 3,36.
Spillerforeningen har lavet kåringen siden 2012 med en ambition om at forbedre baneforholdene i landets bedste fodboldrække.
Sådan ser listen over Superligaens bedste baner ud:
1. Brøndby Stadion (Brøndby IF): 4,64.
2. Energi Viborg Arena (Viborg FF): 4,07.
3. Ceres Park (AGF): 3,79.
4. MCH Arena (FC Midtjylland): 3,79.
5. Lyngby Stadion (Lyngby Boldklub): 3,64.
6. Vejle Stadion (Vejle Boldklub): 3,57.
7. Nature Energy Park (OB): 3,43.
8. Parken (F.C. København): 3,36.
9. Cepheus Park Randers (Randers FC): 3,00.
10. Pro Ventilation Arena (Hvidovre IF): 2,93.
11. JYSK Park (Silkeborg IF): 2,43.
12. Right to Dream Park (FC Nordsjælland): 1,64.