35 spejdergrupper, foreninger og haller har fået fra lidt mere end 4.000 kroner til 200.000 kroner hver.
AF CECILIE BISGAARD
Knap 1,3 millioner kroner uddelte politikerne i Sundheds-, Idræts- og Kulturudvalget på deres seneste møde. Pengene gik til breddeidræt og spejderområdet.
Breddeidrætsmidlerne kan søges af godkendte idrætsforeninger, selvejende idrætshaller, Randers Kommune på vegne af den uorganiserede idræt og tilskudsgodkendte foreninger med aktiviteter svarende til spejderområdet. Pengene kan bruges på forbedringer af faciliteter både indenfor og udenfor.
Hver ansøgning bliver vurderet ud fra otte parametre: medfinansiering, at komme flest muligt til gode, så meget som muligt for pengene, fysisk aktivitet, sikkerhed, bæredygtighed, deleøkonomi, og så bliver nødvendigheder vægtet højere end ting, som er ønsker (need to have frem for nice to have)
Artiklen fortsætter under faktaboksen
FAKTA: De fik støtte – spejderne
KFUM Spejderne Sct. Clemens: 15.000 kroner
DDS Sønderhald Gruppe: 19.387 kroner
Plast Randers: 9.141 kroner
FDF Randers 2: 6.000 kroner
De Grønne Pigespejdere 2. Randers: 4.390 kroner
KFUM Spejderne Vorup-Kristrup Gruppe: 41.985 kroner
I alt: 95.903 kroner
De fik mest
Randers Motor Sport fik den største støtte. De modtog 200.000 kroner til at omdanne deres strømforsyning på anlæg fra benzin til el. Randers Idrætshaller modtog den næststørste sum penge. De fik 147.000 kroner til blandt andet netadskillelser og basketballbane.
Derudover fik fire foreninger 100.000 kroner hver. De penge skal blandt andet gå til padelbaner, udendørs træningsudstyr, spinningcykler og shelterplads.
På spejderområdet fik KFUM Spejderne Vorup-Kristrup Gruppe den største pose penge. De modtog nemlig 41.985 kroner, som skal bruges på blandt andet ti nye borde-bænkesæt og et gaskomfur.
FAKTA: De fik støtte – sport
Atletklubben Frem: 13.000 kroner
Havndal Hallen: 15.076 kroner
Romalt Håndbold: 5.300 kroner
Boxen Dart klub: 9.498 kroner
Hornbæk Kunstgræsbaneforening: 100.000 kroner
Langå Håndbold Klub: 13.538 kroner
IF Alliancens håndboldafdeling: 7.900 kroner
Stevnstrup Rideklub af 1994: 30.000 kroner
Vorup FB: 100.000 kroner
Randers Motor Sport: 200.000 kroner
Randers Badminton Klub: 20.000 kroner
Randers Bai Ki Haku: 10.144 kroner
Randers Badmintonhaller: 8.297 kroner
Randers Raptors Floorball Club: 8.000 kroner
Havkajak Mellerup: 15.800 kroner
Purhus Idrætsforening: 25.365 kroner
Randers Volleyballklub: 16.000 kroner
Spentrup Idrætsforening: 23.489 kroner
Harridslev Rideklub: 29.475 kroner
Randers Dart Club: 12.954 kroner
SMIFF09: 30.000 kroner
Fiskergårdens Rideklub: 41.000 kroner
Kristrup Boldklub: 100.000 kroner
Randers Styrke- og Motionsklub: 40.000 kroner
Korshøjhallen: 50.663 kroner
Fårup-Sønderbæk IF: 6.024 kroner
Randers Gymnastiske Forening: 100.000 kroner
Randers Idrætshaller: 147.500 kroner
Vorup FB Gymnastik: 6.500 kroner
I alt: 1.185.523 kroner