Aalborg Portland håndterer hvid mikrofiller med største forsigtighed, når det læsses. Men det ligger utildækket på fabrikken.
Borgerne i Ølst er bange det hvide stads, kaldet mikrofiller. Der ligger en million tons på den jordskredsramte bakke under 800 meter fra deres boliger. I tørt vejr har det i årevis lagt som støv langs landevejen og især på landsbybeboernes biler.
Nordic Waste har opbevaret mikrofiller på den sydlige del af bakken i flere år, og de brugte noget af det i firmaets sidste desperate krampetrækninger til at forsøge at skabe støttevægge af jord ved at blande det op med det miljøfarlige mikrofiller.
Men det hjalp ikke mod de massive jordmasser, der for alvor skred ned af lerbakken i december 2023. Bakken var blevet overhældt med lettere eller meget forurenet jord i tonsvis, uden at Nordic Waste sikrede sig, at det ikke ville skride. Og dermed opstod den største miljøskandale i nyere tid.
Din Avis Randers har spurgt producenten af mikrofilleren, om hvad man egentlig bruger det til.
»Mikrofiller et restprodukt fra Aalborg Portlands produktion, der blandt andet sælges til vejstabilisering og i cementbaserede produkter såsom beton med lavere styrkekrav,« fortæller Aalborg Portland, i et mailsvar.
Mikrofiller
Mikrofiller er et biprodukt fra cementproduktionen, der har cementlignende egenskaber og som indgår i Aalborg Portlands produktsortiment.
Det bruges til fx vejstabilisering og i cementbaserede produkter, såsom beton med lavere styrkekrav. Hvid mikrofiller indeholder kridt, natrium, kaliumsulfat, sand, kvarts, fri kalk og kloride mineraler.
Aalborg Portland forklarer også, at mikrofilleren ligger utildækket på fabriksgrunden, når det er klar til at blive solgt. Jorden er selvfølgelig sikret, så der ikke trænger forurening ned til grundvandet.
»Hos Aalborg Portland håndterer vi alle vores støvlignende produkter i lukkede systemer. Det gælder også mikrofiller. Herefter vil mikrofiller blive deponeret utildækket på vores deponi eller aftaget af kunder, der nyttiggør materialet. Almindelig færden på vores fabrik og i nærheden af mikrofilleren giver ikke anledning til særlige sikkerhedsforanstaltninger,« lyder det fra Aalborg Portland.
Men når ansatte skal i berøring med mikrofilleren, er det en anden sag:
»Skal vores medarbejdere i direkte kontakt med mikrofilleren ved eksempelvis en vedligeholdelsesopgave, bærer medarbejderne de værnemidler, der beskrives i sikkerhedsdatabladet for mikrofiller. Det gælder heldragt, åndedrætsværn samt beskyttelsesbriller og handsker. Dette gælder kun ved direkte kontakt. Er der behov for at håndtere mikrofiller med arbejdsmaskiner, sker det med en gummiged med overtrykskabine.«
Har Aalborg Portland kendskab til personer der er kommet til skade/er slemt påvirket efter kontakt med mikrofilleren?
»Aalborg Portland har ikke haft tilfælde, hvor medarbejdere er blevet syge af at håndtere mikrofiller,« pointerer Aalborg Portland.
