Mange glemmer at undersøge, hvilken virksomhed de handler med, når de køber på sociale medier, tyder tal fra Forbruger Europa på.
Jørgen Rosengren, Jyllands-Postens Lokalaviser
Når man skal koble af fra hverdagens stress og jag, er der mange, som tyr til de sociale medier.
Men du bør være varsom med at slå hjernen helt fra, hvis du vil undgå at blive snydt.
Når det kommer til fup på nettet, så starter over 30 procent af sagerne, som tikker ind hos den europæiske forbrugermyndighed, Forbruger Europa, på de sociale medier. Det oplyser de selv til Ritzau.
»Det er en foretrukken platform for mange at annoncere på og komme i kontakt med forbrugerne på. Det gælder fornuftige virksomheder, men også dem, der gerne vil tjene hurtige penge,« siger Lars Arent, der er direktør i Forbruger Europa.
På mange af danskernes yndlingsplatforme fylder annoncer en del, og det har virksomhederne også luret.
Derfor bør du som forbruger være ekstra opmærksom på at lave dit forarbejde, inden du handler, lyder det fra Lars Arent.
»Det bedste råd er helt enkelt, at i det øjeblik, du har lyst til at købe noget fra en virksomhed, du ikke kender, skal du undersøge, hvad andre har af oplevelser,« siger han.
Stil disse spørgsmål før du køber
* Ser teksten på webshoppen fornuftig ud, og er priserne realistiske?
* Hvor længe har virksomheden eksisteret? Slutter hjemmesiden på ”.dk”, og kan du slå virksomheden op på hostmaster.dk?
* Har webshoppen et cvr-nummer og er den e-mærket? E-mærket er en dansk mærkningsordning, hvor virksomheder har forpligtet sig til at overholde gældende lovgivning.
* Lever webshoppen op til forventningerne ud fra, hvad der står på brugeranmeldelsessider?
* Hvordan er jeg stillet, hvis jeg vil fortryde købet eller reklamere over varen?
Kilde: Forbrugerrådet Tænk.
Tjek før køb
Det kan du gøre ved at læse kommentarer fra andre brugere på eksempelvis brugeranmeldelsessider som Trustpilot eller på Google. Søg blot på virksomhedens navn.
»Væn dig til at stoppe op, når du ser et produkt, der interesserer dig, og research virksomheden bag produktet. Det tager to minutter og kan redde dig fra at falde i fælden,« siger Lars Arent.
Men hvorfor bliver vi snydt på sociale medier? Er vi mere ukritiske, end hvis vi eksempelvis er nede i en fysisk butik eller handler andre steder på nettet?
»Det kan man godt sige«, lyder det fra Jakob Linaa Jensen, der er lektor på Aarhus Universitet og beskæftiger sig med sociale medier.
»I modsætning til når vi læser en annonce i en brochure eller i en avis, så går det hurtigt på sociale medier, siger han og peger på, at man i den kontekst er mere tilbøjelig til at klikke hurtigt videre uden at undersøge nærmere.«
»Du scroller gennem nyhedsstrømmen, opslag fra venner og billeder fra din tantes ferie. Det hele ser legalt ud. Dine parader er nede, og din refleksion bliver erstattet af en refleks,« påpeger han.
Brug sund fornuft
Jakob Linaa Jensen anbefaler ligesom Lars Arent, at du bruger din sunde fornuft og undersøger virksomheden og andres oplevelser med den, inden du køber noget.
Skulle det alligevel gå galt, er det en god idé at have styr på dokumentationen, lyder det fra Lars Arent.
»Saml billedmateriale. Du kan meget enkelt tage et skærmbillede af, hvad der stod på hjemmesiden, da du købte varen. For vi oplever ofte, at useriøse virksomheder ændrer i deres annoncer,« siger han.
På den måde er det lettere at bevise, hvad du blev lovet, men det er også lettere at få hjælp af forbrugermyndigheder som eksempelvis Forbruger Europa.
