Fødevarestyrelsen oplyser, at fødevareproducenten Slagter Norlyk ApS tilbagekalder spareribs købt hos ABC Lavpris med en helt speciel mangel.
Skulle du på et tidspunkt have slået vejen forbi ABC Lavpris i Randers på Hobrovej og haft lyst til spareribs, så tjek lige efter for produktionsdato og sidste anvendelsesdato.
For Fødevarestyrelsen oplyser, at fødevareproducenten Slagter Norlyk ApS i en kort periode har solgt BBQ spareribs uden produktionsdato og sidste anvendelsesdato.
Spareribsene er produceret 17.04.2024 og 18.04.2024 og derefter solgt til supermarkedskæden ABC Lavpris.
Produkterne har sidste anvendelsesdato den 17.05.2024. Der kan derfor være risiko for fødevareinfektion, hvis du spiser produkterne senere end den 17.05.2024.
Har du produkterne, bør du kassere dem eller levere dem tilbage til butikken, hvor de er købt. Produkterne bør ikke spises efter den 17.05.2024, lyder det fra Fødevarestyrelsen.
Hvis du oplever symptomer i forbindelse med indtag af produkterne, bør du kontakte din egen læge.
Hvilke fødevarer tilbagekaldes:
Stor BBQ – spareribs
EAN-stregkode: 2012770059988
Nettovægt: 551 – 700 g
Lille BBQ – spareribs
EAN-stregkode: 201277004989
Nettovægt: 450 – 500 g